5 gode gaver til gør-det-selv-manden
Hvis din far, kammerat, bror eller nabo er en ægte gør-det-selv-mand, vil han helt sikkert sætte pris på en gave, han kan bruge til noget: En konkret, praktisk ting der opfylder et formål.
Her får du 5 gode idéer til gaver, der gør livet som handyman nemmere og tidsbesparende, så der er tid til endnu flere gør-det-selv-projekter.
Rensesæt til pillefyr
Har den pågældende handyman et træpillefyr? Så har han helt sikkert også af og til brug for et nyt rensesæt.
Som med alle andre fyrtyper, kræver et træpillefyr nemlig også af og til en rengøring – og det er både nemmere og hurtigere klaret, hvis man har det rigtige udstyr. Her er en skraber og en børste, der kan komme ind alle de besværlige steder meget praktiske.
Måske har vedkommende ikke et sæt i forvejen? Eller måske trænger han bare til et nyt? Her er i hvert fald en god gaveidé til gør-det-selv-manden som både er nem at anskaffe og heller ikke koster særlig meget. De fleste sæt fås til omkring 250 kroner.
Tagrenderenser
Tagrenderne på huset kan af og til kræve en oprensning. Især når efteråret trænger sig på og nedfaldne blade lander i tagrenden. Så stopper de nedløbene til og ved kraftig regn løber tagrenderne derfor over.
Det kan dog være temmelig besværligt at rense tagrender og passer man ikke på, kan man ende med at skulle ud i en ny montering af tagrender i stedet. Mange har nemlig gennem tiden balanceret på en stige og grebet fast i tagrenderne for ikke at falde ned – og dermed revet dem løse.
Køb derfor en tagrenderenser med teleskopstang til gør-det-selv-manden. Så kan han stå trygt på jorden og rense sine tagrender. Hurtigt og sikkert.
Arbejdstøj
Det kan være et relativt beskidt arbejde at være gør-det-selv-mand. Det kan også slide på tøjet. Derfor er nyt arbejdstøj af og til en nødvendighed.
Måske har vedkommende allerede et par favoritbukser eller yndlingssikkerhedssko som kunne trænge til en udskiftning? Så er det bare at købe en tilsvarende model.
Det kan også være den pågældende gør-det-selv-mand har klaget over, at han fryser en smule, når han arbejder ude i de køligere måneder, men stadig synes det er for varmt til en jakke. Her kan en dunvest eller termovest være oplagt. Den holder nemlig kroppen varm, men lader den samtidig afkøle ved hjælp af det ærmeløse design.
Værktøj
De fleste gør-det-selv-folk har ret bestemte holdninger til, hvilket værktøj de foretrækker. Intet holder dog for evigt, og måske skal der noget nyt til.
Prøv eventuelt at spørge vedkommende, om der er noget konkret værktøj, han ønsker sig. Får du ikke noget svar, kan du gå på opdagelse i hans værksted og måske med selvsyn konstatere, at noget virker meget slidt.
Gavekort
Et gavekort til vedkommendes foretrukne byggemarked eller havecenter, vil altid falde i god jord. Så bestemmer handymanden helt selv, hvad han vil købe – og måske er der lige præcis noget, han står og mangler.
Vil du hellere finde på et andet gavekort, kan du se vores artikel om Gavekort idéer. Her er også forslag til gavekort du kan sende online, hvis du skulle være langt væk fra den gør-det-selv-mand der skal have en gave.