Gave til chefen

Har du fået den – måske ikke særligt – attraktive tjans at sørge for gave til chefen på dit job, så skal du tænke dig godt om, før du investerer hele gavepuljen i boxershorts eller lingeri. Det er ikke smart at gøre chefen forlegen. Men hvad pokker skal du så finde på?

Du skal heller ikke selv lige lægge de ekstra 175,- kr. oveni, fordi der ikke var penge nok til helikopterturen over København. Det sætter dig i et dårligt lys over for dine kollegaer – et meget dårligt lys endda. Hold budgettet.

Hvordan vælger jeg den ultimative gave til chefen?

Hvilken gave du skal vælge afhænger af køn, alder og anledning.

Kender du nogle af chefens interesser, kan det være en fordel – med mindre det kun er dig, der kender dem, og chefen ikke ønsker at delagtiggøre alle på arbejdspladsen i dem.

En anden faktor, der kan spille ind, er chefens civilstand – er der en ægtefælle og måske børn og børnebørn?

Og så afhænger det selvfølgelig af, hvor mange givere I er, og hvor stort budgettet er.

Oplevelsesgaver til chefen

Oplevelsesgaver er en flot gave at give, fordi det giver modtageren en god oplevelse. Bliver der taget nogle billeder, er der også minder, man kan kigge tilbage på. Men pas på. Du skal ikke give din chef et bungyjump eller sharkdive med mindre, du er 100 % sikker på, at det er et stort ønske.

Vælg heller ikke en for personlig gave, der vil sætte din chef i forlegenhed.

Derimod vil smagning kunne gå rent ind. Der findes whiskysmagning, vinsmagning, ølsmagning eller chokoladesmagning. Det er bare at vælge, hvad der passer bedst til din chef.

Er din chef fartglad kan et gavekort til tur i Ferrari eller Lamborghini være gaven, han eller hun vil elske.

Find inspiration til fede oplevelsesgaver her.

Gave til kontorbrug

Har I besluttet jer for, at det skal være en gave, som chefen kan bruge i sit arbejde, så kunne en flot indbundet kalender være svaret – det skal du dog lade være med, hvis du ved, at chefen er helt med på teknologien og aldrig kunne finde på at bruge anden kalender, end den der er i systemet.

Et flot vægur til kontoret, så chefen kan gå hjem til tiden, hvis du har en af de chefer, der ikke kan finde ud af at komme ud ad døren, når det er fyraften.

Et kaffekrus med et sjovt eller sigende print eller tekst. Og hvis ikke I er for mange alle jeres navne.

Er væggene tomme på chefens kontor kan et billede bringe lykke – abstrakt eller ikke – og hvis chefen ikke har noget kontor, men bare et bord, så et navneskilt, en flot figur, en blyantsholder eller lignende.

Har I et afslappet miljø, kan det også være sjove gadgets, som kan sættes til usb-porten i chefens computer.

Gave til privat brug

I visse situationer er det bedre at give noget, chefen kan bruge hjemme. F.eks. hvis chefen stopper, så er en afskedsgave til brug på kontoret jo skudt helt ved siden af.

Men stadig kan oplevelsesgaver, vægur, billeder og kaffekrus komme ind i billedet. Men du kan også vælge en gavekurv eller -æske. Vin og delikatesser og måske en blomst er altid kærkomne gaver. Og man kan altid spise eller drikker sig fra dem. Her skal mindet laves i form af et kollegialt kort, så chefen har noget at kigge tilbage på. Har chefen familie, må der også gerne være lidt til dem i gavekurven.

Går chefen på pension, kan I også forære ham/hende en oplevelsesgave, som han kan få glæde af sammen med ægtefælle og måske børnebørn, når nu der bliver ekstra fritid. F.eks. et gourmetophold, en middag for to eller en tur i zoo, tivoli, vandland eller legeland.

Er du stadig ikke inspireret? Den nemme og neutrale gave til chefen, uanset køn og alder, er en gavekurv med lækkerier eller et gavekort til en passende butik