Hvad er en hadegave?

Der er 2 måder du kan give en hadegave på. Den frivillige og ufrivillige.

Den frivillige, som også definerer begrebet, er når du ønsker at give en sjov og ubrugelig gave til en person du ønsker at drille. Du kan få ideer til gode hadegaver her.

Den ufrivillige hadegave er gaven du giver til en person som ender med at hade gaven, men som måske ikke har lyst til at vise det. Læs hvordan du undgår at give en gave som modtageren kommer til at hade her.

Ideer til hadegaver til børn, ham og hende

Mangler du ideer til sjove hadegaver, så er der flere måder du kan gøre det på. Du kan f.eks.:

  • Pakke din rigtige gave så godt ind og lukke den så godt med tape at det er besværligt og tidskrævende at åbne gaven. 
  • Finde nogle gamle billeder af gavemodtageren og lave en sjov fotogave med dårlige, pinlige eller sjove billeder af modtageren.
  • Finde nogle sjove gadgets og bruge det som hadegave.
  • Lave en snydegave, som er helt tom for indhold. Når modtageren har pakket gaven op, kan du så aflevere den rigtige gave.
  • Købe noget som gavemodtageren synes er pinligt. Det kan f.eks. være voksenbleer, frækt undertøj eller erotisk legetøj og bruge det som hadegaven.
  • Købe noget mærkeligt, som f.eks. en fisk, 40 dåser tun, toiletpapir eller lignende og lade det være hadegaven.
  • Give noget der er så billigt at det er pinligt. Du kan f.eks. give et par sokker som hadegave. Når den værste skuffelse har lagt sig hos modtageren, kan du aflevere den rigtige gave.

Undgå at give en gave som modtageren kommer til at hade

Når du ikke kender gavemodtageren eller har nogen ønskeseddel, så skal du passe på du ikke ufriviligt kommer til at give en hadegave.

Én ting er planlagte hadegaver, som gives for sjov, men hvis du kommer til at give en gave som modtageren kommer til at hade, så er det ikke så rart. Det kan bringe både dig og gavemodtageren i en ret uheldig og akavet situation.

Hvis du gerne vil undgå at give en gave som modtageren hader, så følg følgende råd:

  • Sørg for at gaven kan byttes uden det store besvær.
  • Sørg for at give noget personen ønsker sig.
  • Er du i tvivl så spørg venner og familie til råds eller spørg efter en ønskeliste.
  • Undgå at give pynteting, der skal stå fremme, hvis du har en meget anderledes stil end gavemodtageren.
  • Undgå at give tøj, hvis du ikke kender størrelser og stil på gavemodtageren.
  • Undgå at være for nærig. Et par sokker eller en appelsin er altså ikke nogen god gave.
  • Er du på udebane eller i tvivl om hvad du skal gøre, så gå efter en gave som ALLE kan bruge. Det kan f.eks. være gavekort eller pengegaver.

Find inspiration til gode gaver i nogle af disse artikler: