Julegaver
Julen er den tid på året, vi bruger allerflest penge og kræfter på at finde de perfekte gaver. Julegaver er nemlig meget mere end dét, der er inde i pakken.
Julegaver er også hele indbegrebet af jul i barneårene – og den gode følelse, glæde og varme man har indeni, når man venter på at få sine julegaver, er uforlignelig.
Det er glæden også, når julegaven viser sig at indeholde præcis dét, man har ønsket sig – eller noget andet fantastisk, man bliver glad for. Det er en følelse vi alle sammen husker fra barndommen og en følelse, der er nem at genkalde.
Nøjagtigt ligesom resten af julens traditioner. Når du forærer dine nærmeste en julegave, giver du dem med andre ord ikke bare en ting. Du giver dem en lille bid af deres barndom og tidligere juleaftener tilbage, gennem den forventning og glæde der opstår, når de sidder med deres julegaver foran sig.
Der er derfor god grund til at finde de helt rigtige pakker - og her får du vores bedste idéer til julegaver. Til både ham og hende.
Julegaver til hende
De fleste kvinder er vilde med at få hjemmet til at se flot og hyggeligt ud. Og de har ofte talent for det.
Nogle af de produkter der altid kan bruges for at gøre et hjem flot og funktionelt på én gang er ting til opbevaring. Måske kan smukke krukker, kasser, kurve, bokse, hylder eller andre ting være den perfekte julegave til hende?
Julegave til ham
Hvis han elsker at læse eller er meget interesseret i et bestemt emne, så kan en biografi om en spændende person, en god krimi eller andre spændende bøger være en rigtig god julegave til ham.
Der udkommer i øvrigt altid en masse nye bøger sidst på året, så de netop kan ligge klar under træerne som julegaver.
Der er mange mænd der ikke bryder sig om at gå med smykker, men et rigtig flot herreur vil de fleste gerne gå med.
Derfor er et flot og funktionelt herreur en oplagt julegaveidé. Her har du også mulighed for at købe en lidt dyrere og mindeværdig gave som holder i mange år - hvis du har lyst til det.
Giv ham en anderledes hilsen fra en kendt person som gave. Det vil være med garanti være en stor overraskelse for ham at få en videohilsen fra en kendt person han ser op til eller synes godt om.
Det er en sjov og anderledes gaveide til mænd der vil sætte pris på et festligt indslag.
Forestil dig at få serveret en lækker og hemmelig 3 retter menu i total mørke. Det er lige præcis hvad denne oplevelse går ud på, og det er sikkert noget du aldrig har prøvet før.
Når du ikke kan se, skærpes de resterende sanser og det kan gøre smagsoplevelsen og denne oplevelse generelt helt unik og spændende.
Hvis han trænger til at lade batterierne op efter en hård og stressende periode i livet, så kan det være sagen at komme lidt væk fra det hele og slappe af. Evt. sammen med sin bedre halvdel.
Der findes en lang række gode ophold til forskellige formål, som kan være fine gaver til mænd.
Vejen til en mands hjerte går gennem hans mave. Hvis dette udsagn passer godt på ham du gerne vil give en gave, så findes der et hav af spændende oplevelser, som kombineret med dejlig mad kan give en oforglemmelig dag.
Den perfekte gave til ham, som involverer mad, kan f.eks. være: øl-, vin- eller whiskysmagning, kokkeskole, madkursus eller et lækkert ophold hvor der er gourmetmad inkluderet i oplevelsen.
De allerførste julegaver
Traditionen med at forære hinanden julegaver er i princippet ældgammel. Mennesket har nemlig altid foræret hinanden ting i særlige anledninger - eller forsøgt at gøre deres guder milde og venligstemte med netop gaver i form af ofringer.
Helt tilbage i oldtiden, er der blevet ofret til guderne. Gaverne kunne være meget forskelligartede, men de repræsenterede altid en værdi for dem, der forærede dem væk. I stenalderen var ofringerne eksempelvis som regel flinteøkser, som var essentielle for stenalderfolkets overlevelse. Det kunne også være sjældne og kostbare ravperler.
Det går fint i tråd med nutidens tankegang om, at man kun skal forære noget væk, man selv ville blive glad for at modtage.
I bronzealderen begyndte gaverne at antage mere nutidig karakter – selvom det stadig er omkring 4000 år siden. Her blev der ofret smykker af guld, figurer af bronze og våben. Nogle af disse ofringer er senere blevet fundet i særligt moseområder. Disse fund viser i desuden også, at dyr og mennesker kunne risikere at blive ofret og dermed givet i gave til guderne. Det er dog nok en form for julegave du i 2022 bør undgå!
Den første skik, der minder om dagens fejring af jul, hører også oldtiden tid. I den hedenske tradition, det vil sige den førkristne, er der altid i december blevet fejret solhvervfest. Vintersolhvervet falder altid den 21. december og ligger således tæt på datoen for nutidens juleaften.
Vintersolhvervet markerer slutningen på vinteren og dermed solens tilbagevenden. For at sikre sig, at solen da netop også gjorde dette, ofrede datidens befolkning kostbare ting til guderne. Med lidt fantasi kan man derfor sagtens kalde disse ofringer for de allerførste julegaver.
Skikken med at forære guderne julegaver til solhvervsfejringen i december varede ved langt op i vikingetiden. Også efter danskerne i stedet begyndte at blive kristne og fejre en helt anden ankomst en solens. Nemlig Jesu fødsel.
Julegaver i Det Nye Testamente
Hvornår på året Jesus er født, er der ingen der ved. Der er også stor diskussion om, hvorvidt Jesus rent faktisk var en historisk person eller blot en myte.
Fødslen af Jesus er dog det helt centrale i kristendommen og derfor helt naturligt også noget, der fejres i et kristent samfund.
Årsagen til at fejringen finder sted i december, skal sandsynligvis findes i den allerede omtalte hedenske solhvervsfest. I årene hvor befolkningen skulle omvendes fra at tro på de hedenske guder, til at tro på den Gud vi vender os mod i dag, var det nemlig praktisk, der stadig foregik en fejring i december.
Forestil dig, hvis nogen kom og konfiskerede julen samt dine julegaver og nægtede dig at fejre en højtid, du altid havde æret vant til? Sådan har befolkningen også haft det dengang. Ved at lade dem beholde festlighederne omkring solhverv, har det dog sandsynligvis været nemmere at få dem overbevist om at følge den nye verdensorden.
I stedet for at forære guderne gaver, begyndte man dog i stedet at give hinanden julegaver. Tanken om at skulle ofre noget man havde kært i forbindelse med højtiden, lå nemlig dybt forankret i folk. Ligesom den gør hos os i dag. Vi kan vel næppe forestille os en jul uden julegaver.
At give hinanden julegaver i forbindelse med markeringen af Jesu fødsel, harmonerer i øvrigt også fint med selve beretningen i Det Nye Testamente. Her står der nemlig, at de 3 vise mænd Melchior, Kaspar og Balthazar medbragte gaver til den lille ny – guld, røgelse og myrra. Alle ting noget, der havde stor værdi og symboliserede rigdom i datidens Mellemøsten, hvor Bethlehem ligger.
Findes der julegaver i Islam?
Det er imidlertid langt fra kun i den kristne tradition, man giver hinanden julegaver. Eller i hvert fald noget, der minder om julegaver rent traditionsmæssigt.
I Islam fejrer man helt naturligt ikke jul, men i stedet Eid. Festen kan ikke som sådan sammenlignes direkte med den kristne jul, men traditionen med at spise en masse lækker mad, når fasten er slut og skikken med at give hinanden en form for julegaver er relativt ens.
Eid er afslutningen på Ramadanen, hvor muslimerne har fastet fra solopgang til solnedgang. Når Ramadanen er færdig, fejres det med en fest – Eid. Her giver mange hinanden gaver og særligt børnene får noget, man kan sammenligne med de traditionelle vestlige julegaver.
Ramadanen – og dermed Eid – falder ikke altid på den samme dato i den gregorianske kalender, som er dén vi anvender i den vestlige verden.
Det skyldes, at Islam anvender en anden kalender, der består af færre dage om året end den gregorianske. Den islamiske kalender følger nemlig månens cyklus og korrigerer således ikke for de ekstra døgn jordens rotation om solen kræver. Det er nemlig dét, den vestlige verden måler et år i: Den tid det tager jorden at rotere rundt om solen, hvilket er 365 dage og ¼ dag.
Den gregorianske kalender har således årligt omkring 11 dage mere den islamiske kalender. Derfor forskydes datoen med 11 dage fra år til år, når man tager udgangspunkt i den vestlige kalender.
I 2019 starter Ramadanen eksempelvis i slutningen af maj, afhængigt af hvornår nymånen præcis falder - og Eid fejres derfor i slutningen af juni, inden næsten månecyklus starter.
Man kan således ikke datomæssigt trække en direkte parallel fra Eid til juleaften – men i forhold til traditionerne med familiært samvær, dejlig mad og hyggelige gaver er der masser af lighedspunkter.
Julegaver i den jødiske tradition
I jødedommen findes der også en form for julegaver. Jøderne fejrer dog ikke jul, men den såkaldte Hanukka. Hanukka falder i december, men har ikke noget med den kristne jul eller Jesu fødsel at gøre. Det er således ikke en bibelsk fest.
Festen markerer derimod genindvielsen af templet i Jerusalem efter mange år med et græsk herredømme, der beordrede jøderne til at tilbede de græske guder i stedet for deres egen Gud.
Templet blev indviet ved at tænde en 7-armet lysestage, som ved et mirakel brændte i 8 dage. Til minde om dette, fejrer jøderne Hanukkah, som i øvrigt betyder genindvielse.
Hver dag i den 8 dage lange periode tændes ét lys i en 9-armet lysestage: 8 lys til markering af de 8 dage stagen i templet brændte og et niende lys, der bruges til at tænde de andre med.
Når lyset er tændt, får børnene gaver. Det minder en smule om julegaver, særligt fordi Hanukkah falder i starten af december.
Julen behøver ikke være religiøs
Rigtig mange danskere fejrer jul og giver hinanden julegaver på grund af den hyggelige tradition. Selvom mange er kristne og nogle går i kirke eller på anden måde praktiserer kristendommen, er der også mange der blot har kristendommen som et ubemærket referencepunkt i hverdagen: En form for fælles kulturel forståelse.
Vi bliver måske døbt, konfirmeret og gift i kirken, men har ellers ikke et særligt tæt forhold til vores religion.
Sådan er det for både mange kristne, muslimer og jøder samt hinduer og buddhister. Vi identificerer os med en religion, men praktiserer den ikke. I stedet følger vi de traditioner, der opstår hen ad vejen og hvor vi bor. Ligesom mennesket altid har gjort – og som det gjorde da den hedenske solhvervsfest blev til den kristne jul.
Derfor giver eksempelvis mange herboende muslimer også hinanden julegaver og fejrer juleaften. Ligesom det er tilfældet for jøder og tilhængere af buddhisme og hinduisme. Julen er nemlig et hyggeligt samlingspunkt og julegaver er for alle.
Man kan således sagtens tro på én ting og nyde andre ting samtidig: Hyggen, glæden og julegaverne i december, men alligevel tro på noget andet. Ligesom man kan vælge at nøjes med at fejre jul og derudover ikke involvere sig i religion overhovedet.
Julen handler nemlig om meget andet end de religiøse, men mere om lys, glæde og samvær i det kolde vintermørke.