Pakkelegsgaver

Det er både sjovt, nervepirrende, frustrerende, hektisk og hyggeligt at spille pakkeleg. Derfor er denne juleleg også en fast tilbagevendende aktivitet til både julefrokosten, adventshyggen, juleaften og i juledagene. Der skal dog pakkelegsgaver til - og når tiden er knap, er det rart at kunne shoppe disse online.

På nettet finder du i øvrigt også et bredere udvalg af pakkelegsgaver end i det lokale supermarked. Og øverst på listen over, hvad der er sjovest ved en pakkeleg, finder man nok de andre deltageres reaktion, når de pakker gaven op. Desto større er denne i øvrigt, når du finder på noget helt unikt - og her er internettet fantastisk!

Der er derfor god grund til at finde dine pakkelegsgaver online og herunder kan du se en masse forskellige forslag.

Gode pakkelegsgaver til alle

Viser 9 ud af 9 resultater
Personlig pleje
Personlig pleje

Her er tale om noget nær perfekte pakkelegsgaver, hvis du gerne vil købe noget, alle kan bruge. Særligt hvis du vælger shampoo, shower gel eller lignende hverdagsprodukter enhver har brug for i det daglige.

Pris fra: 19.00 DKK.
Brætspil
Brætspil

Brætspil er altid sjove og du kan sagtens finde pakkelegsgaver i denne afdeling - også til gode priser, der matcher beløbet I medbringer gaver for. Som en ekstra bonus, kan I desuden snuppe et spil sammen bagefter og på den måde forlænge hyggen.

Pris fra: 50.00 DKK.
Nicolas Vahé
Nicolas Vahé

Alle kan bruge noget lækkert og Nicolas Vahé er et af de hotteste brands, når det kommer til lækre smagsoplevelser i på køkkenbordet. Særligt populære er de forskellige krydderiblandinger og kaffesiruppen.

Pris fra: 49.00 DKK.
Specialøl som gaveæske
Specialøl som gaveæske

Til julen hører også øl og med specialøl i dine pakkelegsgaver, er du derfor på rette spor. Der er masser af specialøl at vælge imellem og du er næsten garanteret at flasken bliver åbnet med det samme.

Pris fra: 31.00 DKK.
Ting til hjemmet
Ting til hjemmet

De fleste kan bruge fine pyntegenstande - eller brugsgenstande - i hjemmet. Derfor er der også gode pakkelegsgaver at finde i denne sektion.

Pris fra: 77.00 DKK.
Bøger
Bøger

De fleste kan godt lide bøger - og hvis du vælger en bog mange ville kunne finde glæde i, kan du også finde en god gave til pakkelegen hos Gucca.dk. Hvad med en årbog? Eller Guiness Rekordbog?

Pris fra: 49.00 DKK.
Gadgets
Gadgets

Der er næsten ingen grænser, for hvor mange forskellige slags gadgets der findes - og de fleste af dem er rigtig gode pakkelegsgaver for både børn og voksne. 

Pris fra: 49.00 DKK.
Chokoladehilsen
Chokoladehilsen

De fleste elsker chokolade og er den heldige modtager af denne pakkelegsgave ikke til denne type slik, kan vedkommende jo dele med de andre deltagere. 

Pris fra: 119.00 DKK.
Køkkenting
Køkkenting

Ting til køkkenet er noget, de fleste kan bruge - og af og til har man alligevel brug for en ny serveringsskål, grydeske, kartoffelskræller eller noget helt fjerde. Det gode ved at købe køkkenting til dine pakkelegsgaver er i øvrigt, at der både kan findes meget billige gaver - og nogle lidt dyrere.

Pris fra: 69.00 DKK.

Sjove pakkelegsgaver

Viser 2 ud af 2 resultater
Sjove og uundværlige gadgets
Sjove og uundværlige gadgets

Det hele må gerne være endnu sjovere, end det er i forvejen. Derfor er sjove pakkelegsgaver oplagte, når julen skal fejres eller det hele skal være festligt.

Der er masser af sjove gavemuligheder hos Coolstuff.dk!

Pris fra: 49.00 DKK.
Frække pakkelegsgaver
Frække pakkelegsgaver

Hvis I kun er voksne med til pakkelegen, kan frække pakkelegsgaver være meget underholdende - og en smule pinlige.

Hos Sinful.dk finder du et stort udvalg af lidt af hvert.

Pris fra: 49.00 DKK.

Hadegaver til pakkeleg

Den er næsten altid sikker. Hver gang der er pakkeleg, er der et par gaver imellem, som er af tvivlsom karakter. Enten fordi de er uanvendelige, meget grimme eller helt og aldeles mærkelige.

Denne type gaver kaldes for nittegaver eller hadegaver og dem kan du naturligvis også dukke op med, når der skal spilles pakkeleg. Eventuelt i kombination med nogle gode gaver, så der også er nogle gode jokere imellem, det er værd at gå efter.

Du kan naturligvis sagtens finde hadegaver til pakkelegen online, men dine egne køkkenskabe eller det lokale supermarked kan også være fremragende leverandører af denne type gaver.

Klassiske hadegaver til pakkelegen er:

  • En citronmåne
  • Et fiskemagasin
  • En pakke toiletpapir
  • En liter sveskejuice
  • En pose pottemuld

Det er også meget brugt at camouflere gaven som noget stort og flot. Læg eksempelvis en flaske eddike i den flotte vinkasse eller et søm i en smykkeæske.

Du kan naturligvis også finde gode hadegaver til din pakkeleg i form af nærmest usmagelige pyntegenstande, som de færreste har lyst til at have stående. Dem kan du tit finde i genbrugsbutikker eller lignende.

Regler for pakkeleg

Der findes flere forskellige udgaver af pakkelegen, selvom det centrale som regel er ret ens: Skrab så mange pakker sammen du kan, inden tiden er gået.

Den almindelige pakkeleg

Hvis jeres pakkeleg skal være simpel at finde ud af, er den almindelige udgave oplagt. Alle deltagere medbringer 2 pakker, som placeres midt på bordet. Aftal gerne på forhånd, hvad hver gave må koste - så føler ingen sig snydt efterfølgende.

Herefter sættes én terning i cirkulation. Er I mange kan I sagtens øge antallet af terninger. Så bliver I hurtigere færdige.

Hvis man slår en 6'er må man tage en pakke fra bunken. Pakken må IKKE åbnes, men skal forblive pakket ind, indtil legen er helt slut. 

Når alle pakker er væk, er det tid til at stjæle pakker fra hinanden. Der sættes samtidig en timer eller et minutur til - i et valgfri antal minutter. Det er den tid, pakkelegen fortsætter. Alle pakker skal ligge synligt foran deltagerne og må således ikke gemmes væk og skjules.

Når man slår en 6'er må man stjæle en pakke fra en af de andre deltagere.

Pakkelegen er slut det sekund, uret bipper og man har vundet alle de pakker, der er foran en i det øjeblik uret ringer.

Den udvidede pakkeleg

Vil I gerne have lidt mere udfordring og action, kan I tilføje nogle ekstra regler. Grundlæggende set spiller I som ovenfor - men derudover har nogle af de andre øjne på terningen også nogle funktioner.

  1. Ryk én plads til højre - men lad dine pakkelegsgaver ligge
  2. Ryk én plads til venstre - men lad dine pakkelegsgaver ligge
  3. Aflever én gave til personen overfor dig - hvis du har nogen.
  4. Sid over én omgang.
  5. Giv en gave til en valgfri deltager - også selvom det er den eneste, du har.
  6. Tag en pakke (ligesom normalt)

I kan eventuelt blot indføre én af de ekstra regler, hvis I synes det er for meget at holde styr på.

Børnevenlige pakkelegsregler

Det skal være sjovt at spille pakkeleg og hvis der er børn blandt deltagerne kan det være knapt så rart, hvis man sidder tilbage helt uden pakker.

Vil I gerne sørge for en god stemning, kan I overveje at tilføje nogle børnevenlige regler. Eventuelt nogen, der udelukkende gælder deltagere under 15.

Det kunne være følgende:

  • Sidder der nogen uden en pakkelegsgave, når legen er slut, skal den med flest gaver forære en gave til den pågældende deltager.
  • Man må kun stjæle pakker fra de voksne.
  • Man må kun stjæle pakker fra dem, der har mere end én gave foran sig.