Madgaver
Man siger, at vejen til en mands hjerte går gennem maven. Det gør sig vist også gældende for kvinder og børn. Du går aldrig galt i byen med en skøn madgave, hvad end det er som fødselsdagsgave, værtindegave eller noget helt tredje.
Madgaver kan gives i mange forskellige afskygninger og spænder ligeledes bredt på prisskalaen. En madgave kan både være nem og hurtig, men også luksusgave, der er tiltænkt lige præcis modtageren.
Madoplevelser- og kurser
Oplevelsesgaver er altid et hit, da de giver minder som, modsat mad, holder for evigt.
- Chokoladelavningskursus – Findes der noget bedre end chokolade? Måske at kunne lave sin egen! Alle ville med garanti sætte pris på et kursus i chokolade, hvor smagsprøver er inkluderet. Læs mere her.
- Vinsmagning – Til lækker mad hører ofte en god vin. Det er nu engang rart at vide, hvordan man bedst vælger den helt rigtige vin til sin menu. Og det kan en vinsmagningstur hjælpe med. Læs mere her.
- Brunchtur – Brunch med venner og veninder er bestemt ikke overvurderet. Et gavekort til brunch giver den heldige modtager en formiddag, der står i hyggens og afslapningens tegn. Læs mere her.
- Privat kok – Til det romantiske par findes der gavekort, der giver en aften med privat kok i eget hjem, der laver lækker mad og lader parret slappe helt af.
- Madkursus – Madkurser kan både være lærerige, sjove og velsmagende. Læs mere her.
Der findes mange forskellige oplevelsesgavekort til både hyggestunder og madkurser, som enhver vil blive glad for at modtage.
Gør hverdagen nem for fødselsdagsbarnet
Hvis du for alvor vil give gaven, der bliver ved med at give, er måltidskasser svaret. Hvad end det er til den travle familie eller den uinspirerede single. Der findes nemlig et hav af forskellige kasser, som indeholder alle ingredienserne til et spændende måltid – og de fleste kan endda købes på abonnement.
- Kvikkasser – Flere måltidskasseudbydere er begyndt også at udbyde abonnementer på kvikkasser. De indeholder lækre måltider som er nemme og hurtige at tilberede. Perfekt til den travle person.
- Veganerkasser – Er den heldige gavemodtager veganer eller vegetar findes der også mange sunde og nærende måltidskasser helt uden kød eller animalske produkter.
- Slankekassen – Hvis du vil give den perfekte gave til fødselsdagsbarnet på kur, så er en slankekasse svaret. Kassen indeholder udelukkende sunde råvarer og opskrifter.
- Familiekassen – Til den store familie findes selvfølgelig også en kasse med nem og lækker mad i stor stil. Ingen går sultne i seng med en familiekasse.
Gavekurve til værten og værtinden
Når du skal finde en god værts- eller værtindegave vil du ofte gerne finde noget som falder i god jord hos alle. Derudover behøver det ikke nødvendigvis at koste en bondegård. Med en lækker gavekurv kan du glæde både ham, hende, parret og hele familien.
- Gavekurv med slik – Perfekt til den søde tand. En gavekurv med lækre chokolade, bløde lakridser og måske bolsjer går altid rent hjem hos en hvilken som helst vært. Find inspiration her.
- Gavekurv med mad – Til connaisseuren er en gavekurv med specialspegepølser, hjemmelavet pesto og lækre chiaknækbrød en fantastisk investering. Find inspiration her.
- Gavekurv med drikkevarer – Hvad end det er søde, boblende drikke, specialøl eller en god saft, så er lækre drikkevarer en gave, der bliver sat pris på. Find inspiration her.
Det mest fantastiske ved at give en god gavekurv er, at den højest sandsynlig bliver åbnet i løbet af aftenen, og du også får lov at nyde lidt godt af dine velindkøbte lækkerier.
Gaven til amatørkokken
Har amatørkokken i vennegruppen fødselsdag, så er intet mere oplagt end at give en gave, der kommer fødselaren til gode i køkkenet. Der er mange muligheder for at give din favoritkok både mere inspiration og flere muligheder.
- Kogebøger – Hvad end det er klassiske eller nytænkende – en amatørkok kan aldrig få for mange kogebøger med inspiration til næste lækre ret. Find inspiration her.
- Køkkenmaskine – En lidt dyrere idé, der er perfekt til, når alle vennerne går sammen om en gave er en køkkenmaskine. Enhver kok har brug for en køkkenmaskine, der kan både ælte, blende, røre og piske. Læs mere her.
- Krydderurter – En kok har brug for sin egen personlige krydderurtehave. Køb et par fine planter, der kan holde sig pæne indendørs, og som måske endda dufter dejligt. Find dem her.
- Forklæde og ovnhandsker – For at holde tøj og fingre intakte er det vigtigt med både forklæde og handsker. Disse kan enten være moderigtige, sjove eller personlige. Find inspiration her.
- Dekorative krydderier – Når krydderierne skal være lige ved hånden står de ofte fremme. Og så gør det jo ikke noget, at de også pynter. Det kan være i alt fra de klassiske krydderidåser til de moderne Nicolas Vahé-beholdere. Find inspiration her.
En amatørkok vil elske muligheden for at udfolde sig endnu mere i et køkken, og vil uden tvivl sætte pris på en personlig gave, der kan hjælpe med dette.
Uanset hvad begivenheden er, går du aldrig galt i byen med en madgave. Hvad end den skal være dyr eller billig, personlig eller en passer-til-alle-gave, kan du finde et hit i madverden. Glæd den næste vært, fødselar, jubilar, eller bare gode ven med en gave fra hjertet til maven.