Afskedsgaver
Skal du snart tage afsked med en god ven eller veninde, en lærer, en god kollega, din søn eller datter eller en anden person, som står dig nær? Når du skal tage afsked med nogen for en længere periode, er det altid en god idé at give en afskedsgave. Det spreder nemlig masser af glæde hos modtageren.
Hvordan finder du på den helt rigtige afskedsgave at give? Der er ikke et entydigt svar på dette, da der er mange forskellige situationer at give en afskedsgive i, ligesom der er mange forskellige personer at give en afskedsgave til. I denne artikel kommer vi alligevel med gode råd og masser af inspiration, så du kan finde den perfekte afskedsgave.
Hvornår giver man afskedsgaver?
En afskedsgave er, hvilket også ligger i ordet, en gave du giver ved en afsked. Det kan f.eks. være et familiemedlem, en kæreste eller en ven/veninde, som skal ud at rejse i mange måneder. Det kan også være en soldat som bliver udsendt, en studerende som skal på udvekslingsophold eller en helt anden situation.
Lige meget hvem der skal afsted, og hvor han eller hun skal hen, så er det en sød tanke og en god idé at give en afskedsgave. Det viser, at du holder af vedkommende, og at du stadig er der, når han eller hun kommer tilbage igen.
Afskedsgave til veninde, ven eller kæreste
En typisk situation at stå i er at skulle sige farvel for en stund til sin ven, veninde eller kæreste. Det er ofte fordi, at unge mennesker rejser over en lang periode i det såkaldte sabbatår, eller fordi han eller hun skal på udveksling i udlandet i et halvt års tid. Det kan også være, fordi skole-/uddannelseskammeraten flytter til en anden del af landet. Herunder kommer vi med tre bud på en god afskedsgave til en ven, veninde eller kæreste.
- Danske madvarer – når rejsen går til udlandet. Noget af det, som de fleste savner ekstra meget ved at være lang tid væk hjemmefra er de danske varer og produkter, som du tager som en selvfølge, når du bor hjemme i Danmark. Det kan være lakridser, leverpostej, makrel i tomat, rugbrød, flæskesvær, guldkarameller og meget mere. Derfor er en lille gavekurv med forskellige danske varer en sød og betænksom gave. Men husk, at vedkommende skal have plads til det i bagagen.
- Bog eller magasin. En anden god gave er noget læsestof. Det kan være en bog, I før har snakket om, eller en bog du har læst og kan anbefale. Det kan også være et ugeblad, et modemagasin eller et herremagasin – eller et abonnement på bladet/magasinet. Find inspiration her.
- Afskedsoplevelse. At give en afskedsoplevelse gør, at I har gode, friske minder sammen, som vedkommende kan tage med sig. Det fylder ikke noget fysisk i bagagen, men vil til gengæld altid kunne hives frem fra minderne og sprede glæde. En god afskedsoplevelse kunne f.eks. være et wellnessophold, en helikoptertur eller en smagsoplevelse, så som kaviarsmagning eller øl-smagning. Find inspiration til oplevelser her.
- Gavekort. Den nemme gave er et gavekort, så personen selv kan købe det han eller hun mangler. Find inspiration til gode gavekort her.
Afskedsgave til kollega
At tage afsked med en god kollega kan være rigtig ærgerligt, også selvom man ikke nødvendigvis kender hinanden så godt på det personlige plan. Men det sociale og faglige betyder alt på en arbejdsplads, og hvis det er en kollega, som man har sat pris på, fortjener han eller hun en gave, som symboliserer, at vedkommende har været værdsat. Herunder kommer vi med tre bud på en afskedsgave til kollega.
- Gavekurv. En gavekurv fyldt med lækkerier, så som chokolade, øl- og vinspecialiteter og andre spændende gourmetprodukter er en ideel afskedsgave. Kurvene fås i mange forskellige størrelser og prislejer, og alle sætter pris på at have gode madprodukter stående til en ekstra hyggelig anledning. Find gavekurve her.
- Blomsterbuket. En stor blomsterbuket er en klassisk, men god gave. Blomster spreder glæde, og hvis I er mange som giver sammen, kan I hurtigt kunne give en stor og overdådig buket, som med garanti vil værdsættes. Har kollegaen have, kan du også vælge en staude eller et træ, som kollegaen kan nyde i mange år. En sådan gave vil også få ham/hende til at tænke tilbage på sine tidligere kollegaer og arbejdsplads, hver gang den blomstrer. Find blomstergaver her.
- Ting til boligen. En smuk vase, en god køkkenkniv eller en smart højttaler, som passer til boligen, er bare nogle af de mange ting, du kan give i afskedsgave. Dansk design er – og har altid været – meget populært, og det er derfor et godt og sikkert valg til kollegaen. Find inspiration her.
Tjek også vores artikel med generelle gaveideer til en kollega.
Personlig afskedsgave
For at give den perfekte afskedsgave er det en god idé at kombinere en af de ovenstående gaver med noget mere personligt. At fremstille noget selv eller tage sig tid til at lave noget unikt er ofte det, der gør folk mest glade. Et hjemmelavet kort til kollegaen, en hjemmegjort scrapbog med billeder og beskeder til vennen eller kæresten vil derfor udgøre prikken over i'et.
Find ideer til personlige gaver her eller tjek vores guides med gaver til ham her og hende her.