Gaver til børn

Alle børn elsker at få gaver på deres fødselsdag eller ved andre lejligheder, men hvad skal man give de kære små, som måske i forvejen har så meget at det kan være svært at finde på noget.

Her kan du finde ideer til gode gaver til børn - både drenge og piger -  i alle aldre.

17 super gode gaveideer til børn

Viser 17 ud af 17 resultater

Fede gadgets til børn

Børn kommer hurtigt til at kede sig med legetøj de har prøvet før - enten hos sig selv eller en klassekammerat eller lignende. Sådan behøver det dog ikke være. Der findes nemlig et hav af sjove gadgets til børn, som kan være en fantastisk god gaveide.

Ofte er det svært at vide på forhånd hvad der bliver en succes, men her har du chancen for at finde en unik og sjov gave til børn.

Oplevelser for børn

Oplevelsesgaver bliver mere og mere populære blandt voksne, men der findes også mange oplevelser som du kan tage børnene med til - og de vil elske dig for det. 

Det kan f.eks. være go-kart, klatring, windsurfing, bridgewalking, kanotur og meget andet.

Perler & perleplader

Både drenge og piger elsker at lage med perler, så snart de er store nok til det. Mange børn kan lege med perler helt ind i teenageårene - eller i hvert fald til omkring 10-års alderen.

Derfor er perler og perleplader altid en sikker gave til børn i mange aldre.

Dukker og tilbehør

Mange piger elsker at lege far, mor og børn. Isæt når de er store nok til at begynde at kopiere forældrenes dagligdag. Fra de er ca. 3 år bliver det sjovt at putte, fodre, skifte og pusle med dukker og lege med tilbehør som f.eks. dukkehuse eller dukkevogne.

Det er den perfekte gave til piger der gerne vil lege far, mor og børn.

Puslespil

Puslespil er sjove og udfordrende legetøj for både drenge og piger i alle aldre. Du kan købe puslespil til børn med ganske få brikker til de mindste og langt mere avancerede puslespil til større børn med flere hundrede brikker.

Puslespil er både sjovt og lærerigt legetøj på én gang - og en oplagt gaveide til alle børn.

LEGO og Playmobil legetøj

LEGO er fantastisk legetøj for både drenge og piger i alle aldre. Når børnene er små findes der store og enkle byggeklodser som barnet kan lege med og udvikles af. Klodserne er så store at barnet ikke kan få dem ind i munden.

Når barnet bliver aldre bliver klodserne større og opgaverne med at bygge LEGO mere kompliceret. LEGO er en perfekt gave til børn i alle aldre.

Bondegårde og legetøjsdyr

Mange drenge og piger elsker at lege landmænd når de er små, hvor traktorer, bondegårde og dyr fra gården er populære.

Husdyr og dyr fra gårdene er også populære at bruge til at lære sine børn om dyrene og som udgangspunkt for samtaler om "hvor mælken kommer fra" og lignende.

Det er en god gave til børn der elsker dyr og interesserer sig for livet på en bondegård.

Sansestimulerende legetøj

Børn på omkring 1 år bruger meget deres sanser, da de endnu ikke har udviklet deres sprog nok til at kunne bruge det. 

Når de leger kigger de meget på bevægelser, former, farver og lytter til lyde. Derudover smager de på det meste. En god gave til de helt små børn er legetøj der kan udvikle disse sanser. 

Ting til børneværelset

Børnene tilbringer mere og mere tid på deres værelse jo ældre de bliver. Især hvis det er hyggeligt indrettet og har gode møbler og legetøj.

Hvilke farver, indretning og hvilke ting der er i et børneværelse betyder meget for barnets lyst til at være der. Find inspiration og en god gave til børn ved at gå efter nye ting til deres værelse.

Motorisk legetøj

Den bedste gave til helt små børn er legetøj der udvikler deres motorik. Det er vigtigt for deres udvikling og videre færden i livet at deres motorik bliver udviklet fra de er helt små.

Der findes meget legetøj der kan hjælpe med at udvikle motorikken hos børn og samtidig være noget der er sjovt at lege med for barnet. Det kan f.eks. være hamrekasser, puttekasser, byggeklodser, bolde og mange andre ting der kan samles og pilles fra hinanden.

Legekøkken

Når børn begynder at have et fint sprog og en veludviklet motorik kan de godt lide at kopiere de voksne. En utrolig populær gave til børn i den forbindelse er et legekøkken.

Det behøver ikke fylde så meget, og kan evt. stå i køkkenet mens de voksne laver mad, så barnet kan lave mad i sit legekøkken imens.

Løbecykel

En løbecykel er en perfekt gave til både drenge og piger. Både fordi det er sjovt legetøj, men også fordi det er noget der udvikler børns motorik og balanceevne. Det gør dem også i stand til at lære at cykle hurtigere når den tid kommer.

En løbecykel er også god for mindre børn der gerne vil følges med forældrene på en længere gåtur.

Sansegynge

En sansegynge er den perfekte gave til børn i alle aldre. Børne synes de er sjove at gynge på, ligge i og hygge, og lege på. 

Sansegynger er også rigtig gode til at styrke børns balance. De kan købes til både indendørs og udendørs brug. Dette er en gave der barnet kan bruge og få stor glæde af i hele sin barndom.

Bamser

Alle børn elsker søde bamser og der er altid plads til en ny i samlingen. Bamser er gode til at skabe tryghed og en trofast følgesvend for barnet når det er sengetid og til leg i løbet af dagen.

Hvis du giver barnet sin første bamse, kan det måske være den han eller hun knytter sig allermest til. Bamser er en super god gave til mindre børn.

Fjernstyret legetøj

Fjernstyret legetøj er et hit hos især drenge. Du kan både købe fjernstyrede biler, helikoptere, både, fly og droner.

Det er en oplagt gaveide til børn der elsker action. Skal du købe den slags til yngre børn, så start med en billig model og se hvordan det går.

Udendørs legetøj

Børn har behov for at få sig rørt og for at få noget frisk luft hver dag. Hvis du oplever at de er svære at lokke ud fra deres værelser og væk fra alle de elektroniske fristelser, så kan du give dem udendørs legetøj.

Der findes meget godt legetøj som kan bruges udendørs om som både drenge og piger kan lege med i det fri - og det er den perfekte gave til de børn der trænger til at komme mere ud.

Børnetøj

Hvis barnet ønsker sig tøj, så gør det ikke noget at give drengen eller pigen noget tøj, men ellers kan det være noget som barnet bliver ked af det at modtage.

Hvis forældrene har bestilt det, så har du dit på det tørre. Husk dog at det kan betale sig at købe noget der en anelse for stort, så du er sikker på at barnet kan passe det.

To top

Sådan gør du både børn og forældre glade

Når du skal købe gaver til børn - uanset alder - så er det altid en god ide at vide hvad forældre ikke bryder sig om at modtage på deres børns vegne. 

Alle forældre gør tingene på hver deres måde, og der er forskellige regler fra familie til familie. Du kan tænke over følgende inden du køber gaver til børn:

  • Det kan være en god ide at undgå at give børnene gaver som forældrene kommer til at hade, som f.eks. meget larmende legetøj.
  • Det kan være en dårlig ide at introducere børnene for gameboys, iPads, smartphones og lignende for tidligt, hvis forældrene ikke mener det er nødvendigt endnu. Børnene elsker uden tvivl disse tidsrøvere og de kan beskæftige børn i timevis, men det er ikke nødvendigvis en god ide, da det sjældet udvikler børns motorik og indlæring som hvis de lavede noget andet - især som små eller mindre børn.
  • Det er træls for både børn og forældre hvis de modtager gaver der skal byttes. Så hvis det kan undgås er det det bedste for alle parter.
  • Mange mindre børn er ikke så glade for bløde pakker, så gør hvad du kan for at undgå at købe tøj til dem, med mindre de har ønsket sig det. Og ellers så sørg for at give dem noget andet også. 
  • Køber du alligevel tøj til barnet, så køb evt. noget du er sikker på er stort nok, så det ikke skal byttes af den grund.

For at undgå ovenstående scenarier, anbefaler vi at du spørger forældrene hvad deres barn ønsker sig. Det er tit noget forældre taler med deres børn om inden en kommende fødselsdag, da de ved at der kommer forespørgsler på ønskesedler fra familien.

Ved at spørge forældrene er du også sikker på at de de foreslår ikke kan komme som en negativ overraskelse for dem, når gaven afleveres. Og børnene bliver stadig overraskede og glade når gaven gives, da de ikke er blevet spurgt direkte.

To top

Gavertyper du med fordel kan give børn fra 1 - 6 år

Små og mindre børn fra 1 - 6 år gennemgår en kæmpe udvikling næsten fra dag til dag. Det er i disse år grundlaget for hvordan de bliver som voksne bliver lagt. Børn skal have lov til at være børn og lege problemfrit uden bekymringer, men de kan godt understøttes i at få en god udvikling og læring. 

Børn udvikling, trivsel og læring kan understøttes af de rigtige hjælpemidler og legetøj, så det er noget der er værd at tænke over når du skal give børn gaver i de forskellige alderstrin de befinder sig på gennem livet.

Gaver til 1 årige børn
Et 1 årigt barn har endnu ikke udviklet et sprog og bruger derfor sine sanser meget i alt hvad de foretager sig. Det gælder også når de udforsker verden. De kigger, lytter og smager meget. De smager på stort set alt, så når du skal finde en gave til mindre børn, skal det være noget barnet ikke sluger og som det kan tåle at have i munden.

Barnet vil som 1 årig være meget optaget af lyde, farver og former. 

Gaver til 2 årige børn
Når barnet er fyldt 2 år begynder de at blive bedre til at lege med andre. Det kan være forældre, søskende eller andre jævnaldrende børn. 

Gaver til 2 årige må således gerne være noget hvor andre kan lege med og hvor fantasien kan få frit løb.

Gaver til 3 - 4 årige børn
Fra omkring 3 års alderen begynder mange børn at bevæge sig mere og mere og udvikle sig motorisk og få en lang bedre balanceevne. Disse evner udvikler og afprøver de hele tiden ved at klatre, hoppe, danse og fjolle.

I denne alder kan det være godt at give børnene gaver der understøtter dette. Det kan f.eks. være en løbecykel. I denne alder begynder de også ofte at efterligne de voksne og måske får de endda lyst til at "hjælpe" de voksne med madlavning og lignende. De vil gerne simulere voksenlivet, så gode gaver kan f.eks. være køkkener, værktøj og lignende.

Gaver til 5 - 6 årige børn
I denne alder kan og vil børnene ofte gerne fordybe sig lidt mere i ting, og det er noget der er godt at understøtte. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af bøger, at have dem med til gøremål, eller give dem gaver der opfordrer til fordybelse og fysisk aktivitet. 

To top

Giv barnet en oplevelse som gave

Der er mange børn der allerede fra en tidlig alder elsker at komme på udflugt og opleve noget. Det er også en fantatisk læring for børn at komme med forældrene ud i verden og lære hvordan man begår sig, samt opleve og lære nye ting.

Der findes et hav af oplevelser som børn elsker og som du sagtens kan give som gave. Det kan f.eks. være:

  • En tur til et sportsevent som landsstævne, en fodboldkamp eller lignende.
  • En tur på museum - Se f.eks. her.
  • En tur i zoologisk have
  • En tur i biografen
  • En tur i badeland
  • Et besøg i en forlystelsespark
  • Og mange flere

Find fede oplevelser og en super god gave til børn lige her.