Eksklusive og dyre gaver
Stor, større, størst. Vildt, vildere, vildest. Nu går vi på gavejagt for alvor – og bevæbnet med den store pengepung i hånden. Mange af vores besøgende hér på gaveinspiration.dk har efterspurgt en guide til de store og dyre gaver, de kan ønske sig eller give. Så i denne artikel handler det om at få kreditkortet til at gløde med vaskeægte luksusgaver – de dyrere og mere eksklusive af slagsen.
Der er som bekendt stor forskel på, hvad den ene opfatter som luksus og overdådighed, og hvad den næste opfatter som det samme. Derfor skal du klart lave en ønskeseddel, så du ikke risikerer, at dine rige venner kommer med en dyr gave, du egentlig ikke er interesseret i. Gennemtænk dine interesser, og vælg noget, du altid har ønsket dig. Og husk at du gerne må drømme om dyre gaver, når du laver ønskeseddel.
Skal det være en dag på en racerbane? En luksusmiddag? En rejse? En champagnesmagning? Eller noget helt femte? Mulighederne er utallige og næsten uendelige, men vi har her prøvet at samle en række forslag til dig, der stadig er lidt på bar bund. God fornøjelse!
Ud og op i det blå
At komme en tur op i det blå er ikke en chance, der byder sig hver dag. Især ikke når det handler om de mere eksklusive ture af slagsen.
Du kan for eksempel ønske dig en smuk og afslappende ballontur i varmluftsballon over det danske landskab. Gerne til to personer, så du kan tage giveren – eller en anden med. Her kan I i ro og mag følge markerne og se de små huse under jer, se ud over strande og på de bittesmå mennesker nede på landjorden.
Husk at ønske dig et traktement i form af en flaske vin og to glas, som I kan nyde på turen.
Skal der være lidt mere action over det, kan en tur i helikopter også være en fantastisk idé og mulighed. Hér får du både adrenalin og udsigt, mens du kan føle dig som hemmelig agent eller rig skuespiller på vej til Cannes.
En tur i helikopter kan være spændende både aften og dag, da det er helt forskellige indtryk og en anden stemning I vil kunne mærke. Vi anbefaler dog stadig at gemme lidt på kreditkortet, så I kan afslutte med et godt glas vin, når I er kommet sikkert ned på jorden igen for at få pulsen ned og snakke om oplevelsen.
Gourmet, forkælelse og oplevelser
Du kunne også vælge at skifte den blå farve ud med grøn i stedet og ønske en forkælelsesgave til et spa-resort eller et luksusophold et sted i landet.
Der er også mange fantastiske og ganske berømmede resorts i Tyskland med naturlige mineralvandskilder og den smukkeste skov og natur, hvor du virkelig kan få lov til at trække vejret frit.
Et spa-ophold over flere dage er en rigtig god idé. Tag den stressede og hårdtarbejdende ven eller kæreste med, og kom ned i gear, og nyd lidt selvforkælelse. God massage, wellness, friske juicer, fantastisk mad og den blødeste seng at falde i søvn i om natten for at komme helt ned i gear og blive klar til at møde hverdagen igen. Så bliver det ikke bedre!
Eller hvad med en gourmetmiddag med skønne vine? Vi danskere er blevet bedre til at gå ud at spise. Men det er stadig ikke ofte, at vi bruger penge på de helt store middage. Middage hvor vi får serveret elaborerede og gennemtænkte retter, og hvor middagen strækker sig over mange timer med små delikate retter serveret og forklaret ved bordet. Og dertil sprudlende champagne og fine vine, naturligvis.
De fleste nyder at gå ud at spise, blive vejledt og serviceret, ja, forkælet – derfor er en gourmetmiddag til to eller flere et godt ønske, hvor du kan dele oplevelsen med andre.
Find flere oplevelsesgaver i den dyre og eksklusive ende af skalaen her.
Oplevelser med drøn og action i
Der er tonsvis af gode gaver at ønske sig, hvis du er bidt af en gal fartdjævel. Dyre biler er – ja, i sagens natur – ikke billige at køre rundt i. Det er da heller ikke hver dag, at du får chancen for at sætte sig ind i én, især ikke hvis du har en løs speederfod.
Derfor kan en dag på en lukket racerbane i en ikonisk racerbil (eller en luksusbil) gå hen at blive en ganske uforglemmelig oplevelse.
Men der er mange andre muligheder for fartdjævle. For eksempel ræs på åbent vand i en let motorbåd, vandski, vandscooter - en perfekt sommeraktivitet, hvor du får både sol og saltvand på kroppen - og adrenalinen helt op at ringe.
En luksusgave til dig og en anden
Vi har allerede mere end antydet det, men når det gælder oplevelser, bliver den endnu bedre, når den bliver delt! Så ønsk dig en gave til to, så får du også selv glæde af at give – helt gratis – til en anden.
Igen er et spaophold en oplagt gavemulighed, der kombinerer ro og opladning af jeres indre batterier med luksus og forkælelse samt unikke omgivelser og naturoplevelser.
Du kunne også sætte dig ned med det store atlas, finde et egnet sted og ønske dig et par flybilletter. Måske til et sted du og den udvalgte tit har snakket om at tage hen. Eller bare et tilfældigt sted. Hvem ville ikke blive glad for at få mulighed for at rejse – lige meget hvor rejsen går hen.
Eller hvad med at kombinere sport og luksus? Et par få idéer kunne være et golfophold, så I begge kan arbejde på jeres golf-handikap og hole-in-ones.
Eller en aktiv ferie under sydens sol, så I med god samvittighed kan sætte jer i aftenskumringen under palmerne og nyde en sen middag sammen.
Smukke smykker og uvurderlige ure
Mennesker har i mange tusinder af år udsmykket deres krop med forskellige former for smykker – og ikke mindst brugt smykker til at vise, at en anden betyder noget helt særligt og er særligt udvalgt. Derfor er et smykke også en oplagt idé, når du nu er feinschmecker og livsnyder – og smykket vil for altid minde dig om ham eller hende, der har givet dig gaven.
Gode smykkegaver kan være alt fra en elegant eller dekadent fingerring, en smuk halskæde, armbånd, fine øreringe osv. Hvis du altså er en kvinde – eller hvad med et diadem?
Flere og flere mænd bærer også smykker (ud over den obligatoriske vielses- eller forlovelsesring, hvis du er gift eller forlovet). Så derfor er det også en mulighed at ønske dig et særligt smykke. Et armbånd, en halskæde eller en overdådig ørering, hvis du har hul i øret.
Det kan også være et flot ur til håndleddet, som ikke bare er smukt, men også praktisk. Derforuden kan det have mange flere funktioner end bare det at være et ur. Ure kommer i et væld af design, modeller og især prisklasser.
Rolex er nok stadig det mest kendte og populære urmærke over hele verden og er ikke kendt som det billigste af slagsen. Men helt særlige og sjældne ure fra urmærker som Breguet, Chopard, Patek Philippe, Hublot og Louis Moinet kan komme op på svimlende beløb på over 100 millioner kroner! Så her er der virkelig en gave for feinschmeckeren.
Men fortvivl ikke, selvom dine venner ikke har så mange millioner stående på bankkontoen. Selvom det selvfølgelig er nemmest at ønske sig et ur, der bare skriger luksus, hvis man går op i de rigtig høje prisklasser, er det ingen sag at finde et smukt ur til færre penge.
Kig efter kvalitet og design, og ønsk dig lige netop det ur, der passer i din smag.
Luksussmagninger – øl, vine, chokolader, whiskey
Et gavekort til en smagning er en oplagt mulighed for en ægte feinschmecker til at gå i dybden med yndlingsdrikke eller -spisen.
Det kunne være en aften med de fineste luksuschokolader, mens du lærer om baggrunden og historien bag chokolade – og selvfølgelig bliver forkælet til sanseløshed med de mange forskellige chokolader.
For den vinglade connaisseur er det ikke altid let at komme tæt på de helt store vine, der som bekendt kan koste mange, mange tusind kroner for en flaske. Men på en ønskeseddel er alt tilladt, så du kan ønske dig, hvad du vil. Så kan du pludselig smage mange flere hypede og ellers utilgængelig flasker med store producenter eller berømte årgange.
Hiv notesbogen ned fra hylden, og begynd at notere alt ned om ‘dekantering’ og ‘volatilsyre’. En smagning vil altid efterlade dig klogere, og selvom en sådan gave kan virke som en flygtig fornemmelse, vil oplevelsen med garanti sidde fast og vare ved i op til mange år fremover.
Du er livsnyder - derfor fortjener du det
Får du ikke lige, hvad du ønsker dig, så fortvivl ikke. Gavegivning er en følsom sag på mange måder. Men alt i alt handler det at give en gave om kærlighed og gavmildhed. Og at se nogen have taget sig tid til at tænke over, hvad du ville blive glad for, er den største gave af dem alle.
Men selvfølgelig bliver glæden i særdeleshed ikke mindre af, at gaven er en rigtig luksusgave, hvad enten den indeholder helikopterture, selvforkælelse eller mindeværdige middage. Du fortjener at blive fejret!
Savner du mere inspiration så besøg også vores artikler med gaver til ham og hende.