Gave til tømrer
Bank, bank, bank. Gaveanledningen til en tømrer banker på, men gaveidéerne står ikke ligefrem i kø. Derfor iler vi til hjælp og giver et par gode råd med på vejen, hvis du står på bar bund.
Hvad giver du en tømrer? Det kommer selvfølgelig an på temperament, anledning og gavebudget, så vi har herunder samlet forskellige gode – synes vi da selv – råd til både praktiske og mere forkælelsesbetonede gaver.
Den praktiske gave til en tømrer
Uden at sætte tømreren helt fast i en boks, er det nok sikkert at sige, at det ofte er den mere praktiske tilgang til omverden, der vejer højt. Kæmp ikke imod – det er trods alt ikke dig, gaven skal rettes imod.
- Gør-det-selv-gaven. En tømrer har – forhåbentligt da – hænderne skruet godt på. Så hvorfor ikke glæde ham eller hende med en gave, som virkelig kan bruges? Et gavekort til en trælast, så alle materialer til et længe ønsket projekt kan indkøbes. Find inspiration her.
- Arbejdstøj. En tømrer er altid i gang, og han eller hun slider med garanti på tøjet dagligt. Giv en praktisk gave, og klæd tømreren godt på. Det kan være nye bukser med mange funktioner, lommer og så videre, en varm og praktisk trøje, eller hvad du ellers tror kunne gøre lykke, eller som du synes der mangler i arbejdsgarderoben. Find inspiration her.
- Værktøj. Selvom en tømrer nok allerede er godt ”klædt på” værktøjsmæssigt, er der nok en ting eller to, som der stadig drømmes om. Spørg forsigtigt ind, eller tag et nysgerrigt kig omkring i værkstedet, og spørg eventuelt andre tømrervenner om et godt råd. Find inspiration her.
- Den store gave. Er I mange om gaven, og har I spenderbukserne på, kan det måske være, at I skal tænke stort! Giv en gave, der får ham eller hende til at spærre øjnene op, og som vil holde i mange, mange år: En trailer!
Find flere gaver til ham her og til hende lige her.
De sjove gaver - forkælelsesgaverne
Nu behøver det jo ikke gå op i praktik og fornuft hele tiden. Selv en tømrer har brug for lidt luksus og forkælelse.
- Abonnement til magasin. Udvid horisonten med et nyt magasin ind ad brevsprækken hver måned. Det kan være et mere branchespecifikt blad, for der findes nemlig et stort og bredt udvalg af gør-det-selv-magasiner på det danske marked. Det kan selvfølgelig også være et magasin, der går i den helt anden retning og behandler emner som for eksempel kunst, kultur, debat, elektronik eller tusindvis af andre emner, som der er at vælge imellem på både dansk og engelsk.
- Gavekurv. Gå den klassiske vej og giv en gavekurv – det er et sikkert hit til alle, der sætter pris på de lidt lækrere ting i livet. En gavekurv kan blive fyldt med masser af indbydende sager – alt fra italienske delikatesser til franske kager eller god kaffe. Sæt din egen gavekurv sammen, eller vælg én, som er pakket i forvejen, hvor der er tænkt på det hele, og som er sat flot sammen. Find inspiration til gavekurve her.
- Spiritus. Mens vi nu taler om de gode ting i livet, kan du overraske tømreren med en god flaske spiritus – find ud af, hvad han eller hun godt kan lide og gå på jagt efter – så skal du nok få en kærlig tanke med på vejen, næste gang benene lægges op efter en lang og kold arbejdsdag. Find inspiration her.
- Chokolade. Er chokolade ikke mest egnet som værtindegave og så videre? Overhovedet ikke! Giv en stor og flot chokoladeæske med fyldte chokolader eller måske en stor plade af yndlingsmærket. Du kan også vælge at gå i en mere humoristisk retning og give en hel værktøjskasse eller et særligt værktøj af chokolade – kun fantasien sætter grænser! Find smagfulde chokoladegaver her.
- Massage. Giv den hårdtarbejdende tømrers ømme muskler en god og grundig omgang kærlighed, der kan redde både fastlåste skuldre og en øm ryg. Et gavekort til en god og dybdegående massage kan virkelig gøre underværker – og med garanti ikke noget han eller hun selv husker på eller prioriterer i hverdagen. Find inspiration her.
- Gavekort. Er du på bar bund, så giv et gavekort. Det er måske lidt kedeligt, men det er både nemt og brugbart. Find inspiration til gavekort her.
Den perfekte gave til en tømrer kunne også være oplevelsesgaver som du kan finde mange gode eksempler på her.