Gave til revisor
De hjælper dig, når du har mest brug for det. Giver dig råd og vejledning. Husker dig på ting, du kunne glemme og hjælper dig med overblikket. Revisorer er på en måde freelancerens strenge, men fair forælder, der altid er klar med hjælp eller en trøstende skulder. Fortjener de så ikke en lille gave, når det går godt? Desuden skal de nok give igen og hjælpe dig med at trække det fra.
Vi har herunder samlet en række forslag til gaver til din revisor. Vi har krydret med både små og store gaver, alt efter hvordan dit årsregnskab ser ud. Fortsat god arbejdslyst og held og lykke med gavejagten.
Gaver der smager
En spiselig eller drikbar gave er et sikkert bud på en gave, der kan sætte et smil på selv den strengeste revisor.
- Vin. Vin er en sikker og effektiv gave, der sagtens kan sige ‘jeg sætter stor pris på dig’. Ofte er rødvin den ”fineste” vin, men prøv også at tænke i alternativer: For eksempel en dyr hvidvin, naturvin eller champagne. Det giver et lidt større indtryk, og revisoren vil garanteret ikke glemme hvem dén gave er fra i forhold til en tilfældig rødvin i mellemprisklassen fra din lokale vinhandler. Find eksempler på gode vingaver her eller find gavekurve med vin her.
- Spiritus. Spiritus er også en sikker gave, der kan vare lidt længere. En idé kunne for eksempel være en god single malt whisky eller en flot cognac, men du kan også tænke i mere utraditionelle baner: Gin er blusset enormt op igen i popularitet, og vi har aldrig haft så mange valg og nicheproducenter. Selv en del danske producenter laver deres egen gin nu! Gå på jagt hos din yndlingsvinhandler, og tag ham med på råd. Du kan også gå endnu mere utraditionelt til værks og vælge en mezcal, som også – helt retfærdigt – har fået mere opmærksomhed de sidste par år. Find inspiration her.
- Chokoladegaven. Giv en gave, der smager og glæder – og som eventuelt kan deles med hele familien. Find en stor og imponerende chokoladeæske fyldt med luksuschokolader eller særlige plader fra mange dele af verden. Find gode chokoladegaver her.
Betænksomme gaver til revisoren
Du kan også sagtens smøre din revisor med gaver, der ikke kan spises. Vi har fundet et par velvalgte herunder.
- Gavekort. Endnu én af de sikre valg, der stort set aldrig slår fejl. Giv et gavekort! Det kunne for eksempel være et klippekort til godt brød eller en kaffekæde eller for eksempel til en smykkeforretning, til makeup eller elektronik. Find ideer til spændende gavekort her.
- En velfortjent ferie. Har det været et godt år? Sådan et rigtig godt år? Send din revisor ud på en lille, men afslappende rejse. Det kunne for eksempel være et weekendophold i luksus på en hyggelig kro midt i den grønne natur, hvor tal og store regninger befinder sig langt borte. Eller en dag i en god spa, hvor pulsen kan komme helt ned og tankerne kan falde på andet end bundlinjer. Find inspiration her.
- Pynt op. Giv en lille forkælelsesgave som for eksempel et rigtig lækkert luksusslips, et silketørklæde eller måske flotte, dyre strømper. Du kunne også gå vovet til værks og give en lækker og flot hat for eksempel – en beklædningsgenstand, som ikke bliver brugt meget mere, men som derfor giver ekstra finesse og opmærksomhed. Find inspiration til mænd her og til kvinder her.
- Det lille ‘ekstra’. En lille gave kan godt være stor. Giv en dyr mærkepung, en gennemarbejdet paraply fra det fineste engelske mærke (de må være eksperter derovre), et cigarsæt, en karaffel af krystal, fine glas osv. Kun fantasi og pengepung sætter grænser. Find inspiration her.
- Lommeregner. En lidt ”gammeldags” gaveidé måske, men som revisor kan man ikke komme udenom, at man konstant arbejder med tal og beregninger. Gør hverdagen nemmere, og giv en lækker og flot lommeregner med mange funktioner. Find inspiration her.
Find flere gode gaveideer til både mænd og kvinder her og her.