Gør din have til et rart og behageligt sted at være

Din have er ikke blot et sted til blomster og buske. Det er også et helt åbent rum, der skal invitere til en særlig form for afslapning, nydelse og refleksion. En måde at dyrke det på i din egen have er at inkludere elementer med vand.

Det skaber i sig selv en beroligende effekt, der går særdeles godt i spænd med alt det grønne og den åbne himmel. På den måde får du tilføjet endnu en dimension til din have, som giver dig mulighed for bedre at kunne nyde godt af naturens afstressende skønhed.

Kender du en person der elsker at være i sin have, så giv ham eller hende en gave til haven næste gang du skal finde en god gave.

Det kan et spejlbassin gøre for dig og din have

Med et moderne spejlbassin i cortenstål kan du for eksempel få en flot vandoverflade, der spejler omgivelserne og skaber en ny harmoni i haven. Et spejlbassin skaber nemlig altid en god fornemmelse af ro og sammenhæng i haven og bidrager med nogle unikke beroligende lyde, der akkompagnerer den lette brise i træer samt fuglefløjt på skønneste vis.

Desuden vil fuglene sikkert også synes rigtigt godt om din nye tilføjelse, og det giver et dejligt liv – selv når du befinder dig indendørs, hvis du placerer dit spejlbassin rigtigt.

Sådan får du mest ud af dit nye spejlbassin

Det kan være en rigtigt god ide at placere dit nye spejlbassin et sted, hvor det kan reflektere nogle af de mest interessante og flotte ting ved din have. Det kan for eksempel være nogle af dine særligt smukke planter eller noget arkitektonisk ved din bolig, som er interessant at fremhæve. Husk også at tage højde for, hvordan solen bevæger sig. For godt med sollys er med til at forhindre, at der kommer alger i bassinet. 

Oftest er det en rigtigt god ide at sørge for, at spejlbassinet står på en plan overflade, der er i vater. Det giver den bedste effekt, hvis det er ro og balance, du søger. Når du har fået det installeret et sted, som giver dig og din have værdi, kan du med stor fordel sørge for at tømme det for nedfaldne blade eller andet organisk materiale løbende for at begrænse algernes vækst. Der findes efterhånden også nogle algemidler, som er skånsomme for miljøet og dyrelivet.  

Med et spejlbassin kan du nemt tilføje en ny stilfuld dimension til dit uderum, som giver dig en behageligt afslappende effekt og får din bolig til at fremstå endnu mere indbydende. Du kan endda få nogen til at lave dit spejlbassin i specialmål, så det passer helt perfekt til dine personlige ønsker og behov.