Glamping er sommerens trend og en god gaveidé i år

Sommeren er over os, og det betyder varme og udendørsaktiviteter. Noget som giver genlyd i sæsonens gaveindkøb, hvor sol og oplevelser ofte er tema. Men er du alligevel usikker på, hvilke gaveideer, der kan gøre dig til den gode kæreste - om end det er fødselsdag, årsdag eller blot en forkælelsesgave - så følg med her. Vi introducerer dig til den store trend i 2021: glamping.

Glamping er sommerens trend

Glamping er en trend, som for alvor har vundet ind det seneste års tid. En ferietrend hvor konceptetet er ‘staycation’. Med andre ord holder man ferie hjemme i eget land, hvorfor det selvfølgelig har været ekstra attraktivt i en tid som nedlukningen.

Med glamping kommer man i bekvemmelige faciliteter (hotelignende) ud i naturen og overnatter. Derfor er denne gave ekstra god i kæreste regi, da man kan få en både ny og romantisk oplevelse i smukke områder.

Hos GoGlamping kan du se en oversigt over de mange overnatningssteder (og dem som også ligger uden for Danmarks grænser). Her kan du også købe et gavekort, så gaven er sikret.

Affødte gaveideer ved glamping

Glamping er i bund og grund rammerne for en ferie ude i naturen - og herfra kan man lave meget.

Da glamping kan være mange steder i landet, er der ligeledes mange muligheder for oplevelser og generelt nydelse i de forskellige områder.

Tager I eksempelvis til Bornholm, er der god mulighed for at tage ind til en af byerne. Dette kunne være Gudhjem, hvor både historie og velkendt frokostmenu kan give turen et ekstra lag.

Det kunne også være, man vil gå mere historisk til værks og besøge Hammershus. Dette vil selvfølgelig variere afhængig af, hvor man booker sig ind henne i landet.

Tilbehør til glamping

Hvis man skal følge eksperternes råd, så er der en række tilbehør, man bør tilføje til turen.

Disse er bl.a. badetøjet. Ofte er man ikke langt fra vandet, og i sommeren hvor vejret kan nå dejlige temperaturer, vil det næsten være blasfemi ikke at have med sig. En tur i havet kan give en ekstra forfriskelse i sommervarmen.

Husk også varmt tøj til om aftenen (som det er med alt udendørsaktiviteter). Dette lyder måske lidt mærkeligt, når man er midt i sommeren. Men som det er med det danske vejr, kan det hurtigt vende, og så er det bedre at være forberedt.

Udover det praktiske er underholdning altid en god idé. Her taler vi ikke om tv’et eller andet elektronisk tilbehør. Nej, her anbefales et godt brætspil eller bog til helt at finde roen. Dette giver en ekstra effekt af den natur, hvor du og kæresten nyder hinandens selskab.

Ellers er der bare herfra at sige god tur - nu er du i hvert fald en gaveidé klogere.