Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!

Giv underholdning i gave til festen

Der findes masser af mennesker, som ikke ønsker sig noget og heller ikke synes, man skal bruge penge på dem.

Særligt når det er en stor begivenhed der skal markeres, vil man dog gerne give dem noget særligt: Runde fødselsdage, bryllup, sølvbryllup og jubilæum.

Bliver der holdt en større fest i forbindelse med begivenheden, kan du forære en form for underholdning i gave. Det vil glæde både fødselaren, brudeparret eller jubilaren – men også gæsterne, som får en endnu mere fantastisk fest fyldt med gode oplevelser.

God underholdning til festen

Der findes mange forskellige former for underholdning og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal vælge.

Det vigtigste er at underholdningen er tilpasset den eller dem, der skal fejres men også de øvrige gæster.

En standupkomiker kan være sjov til en 30-års fødselsdag, men ikke nødvendigvis til et guldbryllup – ligesom en parodiskuespiller er underholdende til en privat fødselsdag, men måske ikke egner sig så godt til en formel jubilæumsreception.

Mange forærer et musikindslag i gave til festen. Ofte i form af en solosanger, som synger en enkelt smuk sang eller to, som er tilpasset fødselaren eller brudeparret.

Nogle forærer også en helaftensmusiker, en DJ eller lignende i gave. Det kan nemlig være dyrt at hyre en musiker og mange vælger derfor at spare hér og i stedet blot leje en jukebox eller mikse en playliste på Spotify.

Her bør du dog koordinere med dem, der planlægger festen og sikre dig, at der ikke allerede er booket en musiker i forvejen. Det kan også være en god idé at undersøge, om dem der holder festen, overhovedet ønsker musik til festen. 

En tryllekunstner er en sikker vinder

Noget der altid vækker begejstring til en fest, er en tryllekunstner. Det er fascinerende for både børn og voksne, når tryllekunstnere imponerer med deres tricks.

Ofte giver det også anledning til sjove samtaler efterfølgende om, hvordan i alverden vedkommende mon bar sig ad med at trylle mormors armbåndsur op ad lommen – eller gætte hvilket kort fra bunken af spillekort, fødselaren tænkte på.

Når du skal finde en tryllekunstner til festen, kan det godt betale sig at undersøge markedet. Der findes nemlig mange magikere, men det er ikke nok at kunne trylle – vedkommende skal også være underholdende samtidig.

Her er en tryllekunstner der planlægger sin optræden, så den passer til festen, deltagerne og ikke mindst fødselaren eller brudeparret det bedste valg. På den måde får I en unik oplevelse.

Måske har du tidligere set en tryllekunster og ved, at vedkommende er dygtig og nærværende. Så kan du prøve at se, om du kan finde vedkommende på tryllekunster-booking.dk

Underholdning som gave i fællesskab med andre

Priserne for underholdning til festen svinger helt naturligt efter, hvilken type underholdning der er tale om og hvor lang tid, indslaget varer. Ofte stiger prisen, jo længere tid underholdningen står på.

Tryllekunstneren, sangeren eller skuespilleren bruger nemlig helt naturligt tid på både at planlægge sin optræden, øve til den og udføre den. Nogle gange går der også ekstra transporttid på at nå frem til festen.

Mange forærer derfor underholdning til fødselaren eller brudeparret som en fælles gave. Dermed er udgifterne pr. person markant lavere – men glæden hos vedkommende der holder festen lige så stor.