Giv legetøj til sandkassen i julegave

At lege med sand er både underholdende og motorisk udviklende for børn. Og voksne må også gerne være med. Sandlegetøj er sjældent noget du tænker på som en gaveidé op til jul, men udendørsleg i vinterhalvåret kan også være dejligt. Og nyt legetøj til sandkassen skal nok få dit barn i flyverdragten og ud i sandkassen.

Så giv dit barn en god undskyldning og grund til at komme ud at lege i den friske luft ved at købe sandlegetøj i julegave. Det vil blive svært at vente til førstejuledag, når først gaven med spand, skovle, forme og meget andet er pakket ud.

Sandlegetøj er også strandlegetøj

Når sommeren kommer, og I skal på stranden er det også oplagt at samle legetøjet i sandkassen sammen og tage det med på stranden.

Her er der jo oceaner af sand at kaste sig over, og I kan lave kæmpestore sandslotte med voldgrave, hele landsbysamfund eller sjove figurer. Afhængig af barnets evner, men ellers kan større søskende og forældre jo også hjælpe med. Det er altid hyggeligt med et familieprojekt.

Tag legetøjet med i bad

Men også i badekarret kan meget af sandlegetøjet bruges. Du kan selvsagt ikke forme figurer eller grave huller. Men ting som skovle, spand og si kan sagtens give anledning til udviklende og lærerige lege i badevandet – hvor der måske også er skum, der kan leges med.

Både og andre figurer kan flyde og fyldes med vand. Hvor meget vand kan der fyldes i, før figuren synker?

Flyt sandkassen indenfor

Nu er det nok de færreste, der ønsker at have en sandkasse i stuen eller på børneværelset. Men du kan jo godt flytte sandkassen ind i garagen. Eller hvis I har en shelter, som jo sjældent er i brug i vinterhalvåret.

Her kan barnet sidde i læ for vinden og i ly for regnen. Så selvom vejret er koldt og vådt, kan barnet stadig muntre sig i sandkassen.

Du kan også fylde en bakke med kinetisk sand, som hovedsageligt er ganske almindeligt sand, der er tilsat ganske lidt polymer. Det får sandet til at virke fugtigt, så sandkornene nærmest klistrer sig til hinanden. Derfor er det nemt at forme til forskellige figurer, men også nemt at ”ødelægge” igen.

Sandet er ikke så godt at bruge udendørs, da det ikke tåler fugt og kulde. Men indendørs er det perfekt. Og fordi sandkornene klistrer sig til hinanden, er det nemt at rydde op efter brug og komme tilbage i beholderen.