5 gode gaver til hjemmetræningslokalet

Flere og flere mennesker træner i hjemmet, fremfor ude i byen i et af de mange fitnesscentre. Det er nemmere at få til at passe ind i en travl hverdag – og man sparer tid på transport og planlægning.

Skal du finde en gave til en person, der har sit eget lille træningscenter derhjemme, får du her 5 gode idéer til små gaver, der ikke kræver hverken bil eller anhængertræk at transportere – i modsætning til større træningsredskaber som løbebånd og motionscykler.

Kettlebells

Der findes masser af træningsudstyr, som ikke fylder særlig meget. For eksempel kettlebells, der er en slags små vægte med et håndtag. De ligner lidt klokker – deraf navnet. De vejer dog ganske vist noget. Især hvis du vælger de største modeller. 

Hvis gavemodtageren ikke allerede har et par eksemplarer i træningslokalet, er de dog oplagte som gaver. De kan nemlig både bruges til styrketræning, udholdenhedstræning og konditionstræning uanset træningsniveau.

Træningsbold

En stor bold er god til punkttræning af muskler og når hele korsetmuskulaturen skal strammes op.

Træning på bold er samtidig en god og mild træningsform for alle – belastningen tilpasser sig nemlig helt automatisk de øvelser, man laver.

En træningsbold er også godt legetøj til familiens børn, som de kan muntre sig med mens de voksne træner. Den kan også forbedre holdningen og ryggens positur under arbejde ved skrivebordet, hvis man bruger den som stol. En bold fremmer nemlig helt naturligt bevægelse i rygsøjle, lænd og bækken.

Noget der forhindrer stivhed og ømhed i ryggen og sørger for opstramning af mavemusklerne helt naturligt.

Motiverende plakater eller wallstickers

Det kan nogle gange være hårdt at træne. Nogen siger endda, at hvis det ikke er hårdt, så er det fordi man ikke arbejder hårdt nok!

Her kan plakater eller wallstickers med motiverende citater være dét, der får vedkommende igennem træningen. Især på de dage, hvor det er ekstra hårdt og motivationen generelt er lav. Lidt vægpynt gør i øvrigt træningslokalet mere hyggeligt at opholde sig i. Noget der også fremmer træningslysten hos de fleste.

En kropsanalysevægt

Mange træner for at tabe sig – men lige så mange træner for at tone kroppens muskler, opbygge muskelmasse eller få en lavere fedtprocent. Dette er dog ikke muligt at måle på en almindelig badevægt.

Der findes dog flere forskellige vægte på markedet, der kan måle det hele: Muskelmasse, fedtprocent, BMI og vandindhold i kroppen. De kaldes for kropsanalysevægte og er en stor hjælp når man gerne vil måle de fremskridt der sker, når man træner. Uanset hvad målet er.

Yogamåtte

Det rigtige udstyr er den halve fornøjelse, når man træner. Mavebøjninger og planken bliver derfor knapt så ubehagelige at udføre, når man ligger godt.

Med en god yogamåtte, bliver underlagt både fast og skridsikkert, så man ikke falder når man laver squats – og blødt når man skal ned at ligge. Selv på maven, hvor det ellers kan være ubehageligt når de skarpe knogler i brystkasser trykker mod det hårde gulv.

Yogamåtter kaldes i øvrigt også for træningsmåtter. De kan derfor sagtens bruges, selvom det slet ikke er yoga, der dyrkes i hjemmetræningslokalet.

Har du brug for flere idéer til de træningsinteressede, kan du også læse vores artikel Gave til løberen.