5 gode indflyttergaver
Kender du nogen, der lige er flyttet hjemmefra eller har skiftet bolig, har du måske brug for idéer til en indflyttergave. Det er nemlig ikke altid nemt at vide, hvad vedkommende rent faktisk mangler – medmindre du har fået præsenteret en ønskeliste.
Her giver vi dig 5 gode idéer til indflyttergaver som alle kan bruge, uanset hvilke typer de er – og hvad de ejer i forvejen.
Eksklusive lagner
En af de ting der ofte bliver nedprioriteret, når man skal flytte, er helt basale ting som eksempelvis lagner. Mange køber blot de billigste de kan finde, fordi der er så mange andre udgifter i forbindelse med en flytning. De virker jo fint og gør dét, de skal.
Det ér bare mere lækkert med bløde, bomuldssatinlagner og de ser også meget flottere ud end et billigt lagen i bomuldsjersey. Gode lagner bliver desuden heller ikke skæve, de sidder bedre fast på sengen og så holder de sig pæne meget længere. Et eksklusivt lagen – og måske et tilhørende sengesæt – er derfor altid en kærkommen gave.
Husk dog at undersøge, om vedkommende har en dobbeltseng eller en enkeltseng med springmadras, så du er sikker på, du køber et lagen, der har den rigtige størrelse og facon.
Grønne planter
Det kan godt være, en potteplante lyder som noget, man kun forærer den ældre generation eller i forbindelse med en værtindegave.
Der er dog god grund til at have planter i sin bolig – og det er ikke alle, der selv får købt planter, når de flytter.
Grønne planter tilfører både hjemmet atmosfære og giver et bedre indeklima, fordi bladene optager CO2 og i stedet frigiver ren ilt.
Som på alle andre indretningsfronter er der også trends indenfor grønne planter. Især Pilea og Monstera er meget populære. De er samtidig nemme at holde, også selvom man ikke ved noget om blomster.
Køber du grønne planter til en, der ikke er så god til at huske at vande sine blomster, er såkaldte sukkulenter eller kaktusser perfekte. De trives nemlig bedst med kun at få vand meget sjældent.
Håndklæder
Det er de færreste, der skifter deres håndklæder ud, når de flytter. Mange der flytter hjemmefra for første gang, får også ofte en stak brugte med fra barndomshjemmet. Og hvis ikke, så bliver der (som med lagenerne) som regel købt en mindre mængde billige af slagsen.
Der er dog noget lækkert og luksuriøst over et tykt, blødt badehåndklæde og det vil alle sætte pris på.
Et sæt håndklæder er derfor en dejlig indflyttergave at få. Køb eventuelt et sæt med et badehåndklæde, et minde håndklæde til at hænge ved håndvasken og en vaskeklud i de samme nuancer. Så passer det hele sammen.
En personlig gave
Det er de små ting, der er med til at gøre et hjem personligt.
Man kan sagtens tage i IKEA og købe et komplet, smukt og stilfuldt hjem fra ende til anden – men sjælen i boligen kommer først ind, når man tilføjer noget af sit eget.
Har du en tæt relation til vedkommende, kan en personlig gave derfor være oplagt. Måske har I et fælles yndlingscitat, der kan købes som plakat i ramme?
Hvis I har mange gode minder sammen, kan en fotocollage også pynte – eller måske har I noget andet tilfælles, der kan danne grundlag for en god indflyttergave.
Gavekort
Der er mange udgifter i forbindelse med en flytning og det er svært for mange at få råd til alting på én gang. Nogle ting må der derfor spares op til. Derfor er et gavekort til isenkrambutikker, byggemarkeder eller møbelbutikker helt sikkert kærkomne.
Det kan også være, der en stor ting, vedkommende ønsker sig og sparer op til. Her kan I eventuelt pakke en kuvert med et beløb ind og forære den sammen med lidt lækkert. Eksempelvis chokolade eller en flaske vin.
Find flere ideer til gavekort her og flere ideer til indflyttergaver her.