Det kan nogle gange være svært at finde den perfekte gave, hvis man ikke har en ønskeliste at gå ud fra.

Lige så svært kan det i øvrigt være at finde på ønsker til sig selv, når familie og venner spørger efter en ønskeseddel.

Et sted, det næsten altid er muligt at finde gode gaver, er imidlertid indenfor boligindretning. Der kommer nemlig løbende nye trends, produkter og designelementer til, efterhånden som tiden går. 

Derfor er der også rig mulighed for at finde på nye idéer eller ønsker til gaver i netop denne kategori.

Her får du 5 gode forslag til gaver til boligen, de fleste vil blive glade for at modtage.

Plakater

Plakater og plakatkunst har altid været moderne, men i netop disse år har trenden igen fået godt fat. 

Der findes et væld af smukke plakater på markedet – og lige gyldigt hvilken type gavemodtageren eller du selv er, kan du med garanti finde et motiv, der passer ind i hjemmet.

Vælger du at indramme plakaten, så sørg så vidt muligt for at vælge samme rammetype, som findes i resten af modtagerens hjem og som passer til plakaten. Det giver det bedste helhedsudtryk. 

Du kan også vælge at få plakaten monteret på træskinner i kombination med en snor. Så får plakaten et både retro og minimalistisk udtryk.

Vaser og potteskjulere

Markedet for vaser har været voksende de seneste år og der findes mange forskellige designs og udtryk. 

Det samme gælder potteskjulere. Hvor mange tidligere blot har købt simple urtepotteskjulere i supermarkederne, begynder flere og flere nemlig at købe modeller fra kendte keramikbrands som Kähler og Lyngby.

På den måde trækkes der endnu mere dansk design ind i hjemmet – og de fleste med grønne planter i hjemmet, vil sætte pris på urtepotter i flot design og af høj kvalitet. 

Håndklæder

Det er altid lækkert med vamsede håndklæder af god kvalitet og de fleste har en stak liggende, som godt kunne trænge til en udskiftning. 

Måske kender du allerede modtagerens farveønsker, når det kommer til boligtekstiler. Gør du ikke, rammer du med stor sandsynlighed rigtigt, hvis du vælger sorte håndklæder. De passer nemlig ind i de fleste hjem.

For en sikkerheds skyld kan du sørge for at få sat et byttemærke på gaven eller gemme kvitteringen, hvis du handler online eller i et supermarked.

Lækre krydderier

Flere og flere går op i madlavning og spændende krydderier. Hvis man samtidig kan kombinere interessen for madlavningskunst med smukt design i hjemmet, er det endnu bedre.

Der findes flere forskellige brands indenfor specialkrydderier og gourmetsalt. Fælles for dem alle er deres flotte emballage, så de pynter på køkkenbordet samtidig med, at de giver maden karakter. For eksempel Nicolas Vahé og Rivsalt.

Pynteting i klassisk design

Der findes en række designikoner til hjemmet, som de fleste holder af. De er samtidig tidløse og forbliver derfor flotte og populære år efter år, på trods af skiftende trends og modetendenser indenfor indretning.

Her er Kay Bojesen, Royal Copenhagen og Georg Jensen gode bud på klassisk design til hjemmet. Også Bjørn Wiinblad, Kähler og Stelton er gode brands, når det kommer til populært indretningsdesign.

Find flere gaveideer her.