Gave til pædagog

Måske vil vi ikke indrømme det, måske elsker vi at se det i øjnene, men faktum er, at en pædagog har en rigtig stor indflydelse på dit barns opvækst og spæde skridt ud i verden. Det er ham eller hende vi tillidsfuldt overgiver vores barn til, når barslen er ovre og langt ud i fremtiden.

Derfor har du måske tænkt, at du vil finde på en gave til din og dit barns yndlingspædagog. Eller måske har du bare en ven, der er pædagog, som skal have en gave. Vi bringer herunder en guide til dig, der leder efter idéer til en god gave at overraske ham eller hende med – god gavejagt.

Gave til den betydningsfulde pædagog

Det kan være, at der er én speciel pædagog, der har gjort noget ekstra særligt for dig og dit barn/dine børn. Eller det kan være at han eller hun stopper og derfor skal have en velfortjent gave? Her kommer en række gaveidéer til den enkelte pædagog.

  • Den ‘barnlige’ gave – Hvorfor ikke tage junior med på råd? Få dit barn til at komme med forslag til en god hjemmelavet gave, der helt sikkert bliver meget personlig. Det kunne være en flot tegning, en figur i ler eller måske endda LEGO eller en anden skøn idé. Det bedste af det hele er, at det ikke koster meget eller måske endda noget som helst.
  • Gavekurven – Den klassiske gavekurv kan sagtens gøres personlig, hvis du selv sætter dig for at finde ting, som du ved han eller hun godt kan lide. Fyld den med en masse mundgodt og måske også en lille hilsen fra junior. Det er en gave der varmer. Find ideer til gavekurve her.
  • Velfortjent afslapning – En anden måde at vise ægte taknemmelighed på kunne være at sende yndlingspædagogen en tur i en spa, hvor tempoet kan komme helt ned, og hvor han eller hun endelig kan få tid til at tænke på ingen andre end sig selv. Ingen børn, der græder eller råber eller har masser af historier at fortælle. Kun én selv. Find afslappende oplevelser her.
  • Biografturen – Glem hverdagen, og lad pædagogen kaste sig i biografsædet med en omgang popkorn og drikke efter eget valg. Giv et gavekort til en biograf tæt på dér, hvor yndlingspædagogen bor, til ham eller hende plus ledsager – og glem ikke popkornene! Find det her.
  • En blomstrende tanke – En blomst slår aldrig fejl, og sætter du dem sammen i en hel buket, er det endnu bedre. Giv en smuk buket med yndlingsblomsterne eller en måske en sammenplantning – om buketten/sammenplantningen er stor eller lille betyder ikke det store, det er tanken, der tæller. Find blomstergaver her.
  • Vingaven – Efter en dag med råbende, børn der konstant skal våges over, er der ikke noget som at komme hjem til sig selv, smide benene op og slappe af. Giv et par gode flasker vin, der siger: ‘vi ved, du har brug for og har fortjent lidt afslapning’. Find vingaver her.
  • Til kaffeelskeren – Pædagoger er vist notorisk kendte for at være dedikerede kaffedrikkere. Overrask ham eller hende med et personligt kaffekit. Få junior til at male, tegne eller skrive på et hvidt kaffekrus, og giv det sammen med en god kvalitetskaffe eller kaffebønner og måske endda også sammen med en god sirup eller kandispinde ved siden af. Find gaver til kaffeelskeren her.

Til hele flokken

Er det ikke kun én, men flere pædagoger, der skal belønnes? Hér kommer en række forslag til flere, hvis du vil belønne samtlige pædagoger for deres gode arbejde. Eller måske når junior stopper og skal videre til næste kapitel af sit liv.

  • Gaven til haven – Har vuggestuen eller børnehaven en have? Giv dem en ting, der kan pynte i haven, som for eksempel et frugttræ eller noget lignende. Det er en gave, der vil vare ved i lang tid efter dit barn er stoppet på institutionen. Det kunne også være nogle blomster eller andet i den dur, som kan vokse og vække glæde hver dag. Find ideer til gaver til haven her.
  • C-vitaminer – Skal det være lidt sundere, men stadig sødt, er et overdådigt frugtfad ikke af vejen. Fyld den med enten hele frugter eller – hvis det skal være lidt mere dekadent omend med mindre holdbarhed – udskårne frugter, gerne i figurer og former. Lad fantasien få frit løb. Find danske såvel som eksotiske frugter, og fyld indkøbskurven. Køb gerne ind hos din lokale grønthandler, der helt sikkert også kan give dig gode råd med på vejen. 
  • Hjemmebagte sager – Du kan også gå den endnu sødere vej og forkæle hele holdet med nogle lækre hjemmebagte sager. Det kunne for eksempel være en flot pyntet lagkage, en svampet brownie med masser af nødder, flotte cupcakes eller hvad humøret og opskriftsbogen inspirerer til.
  • Bøger – Måske trænger børnebogssektionen til at blive frisket lidt op på institutionen. Find et par af de nyere og populære børnebøger – eller gå på jagt efter velholdte bøger i genbrugsbutikken eller på loppemarkedet. Det er en gave, der både er til gavn for børn og personale. Led gerne efter bøger med spændende historier og eventyr i, som kan læses op til en række spændte børn. Find gode børnebøger her.

Gaver til den private pædagog

Private pædagoger er en smule anderledes end de offentlige institutioner, da de kører økonomien på en anden måde og pasningen foregår ofte fra deres private hjem. 

Vil du gerne give en privat pædagog en god gave, så kan du prøve en af nedenstående forslag.

  • Udendørs legetøj - Hvis børnene er meget ude eller hvis du gerne vil give pædagogen legetøj som kan lokke børnene mere ud, så kan du finde ideer til spændende udendørs legetøj her.
  • Indendørs legetøj - Børnene kan sjældent få legetøj nok når de er tvunget til at være inde på grund af dårligt vejr. Find inspiration til indendørs legetøj lige her.
  • Oplevelser - Giv pædagogen og hendes børn en oplevelse, og tilbyd evt. selv at tage med for at hjælpe at holde styr på ungerne. Ideer til udflugten kunne være en bondegårdstur, en tur i zoo, et flødebollekursus, en tur i Tivoli og meget mere. Find inspiration her.
  • Tilbyd din hjælp - Den private pædagog har ofte behov for lidt hjælp til vedligehold af sandkasse, legehuse, oprydning og lignende et par gange om året. Det er en oplagt mulighed for at tilbyde lidt ekstra hjælp på disse dage.

Find yderligere ideer til gaven til pædagogen i vores artikler med gaver til dagplejemødre eller gaver til hende og gaver til ham.