Gave til kaffeelsker
Når du skal købe gave til en kaffeelsker, kan det være nærliggende at komme med kaffe. Men tag dig i agt. For der er stor forskel på kaffe. Der er forskel på smagen, og der er forskel på duften. Hvis du har med en VIRKELIG kaffeelsker at gøre, skal du ikke forvente at en pose Blå Cirkel fra Coop vil vække den store begejstring. Som inspiration til, hvad du så skal komme med, giver vi dig her den ultimative guide til gaven til kaffeelskeren.
Når vi snakker kaffe, er der også forskel på tilberedningsmetoderne. Og at komme med et glas pulverkaffe eller en æske med kaffe i breve, som blot skal røres op med kogende vand, vil heller ikke skabe glæde hos den ægte kaffeelsker. Kapselkaffen kan du også godt glemme. Hvis du ikke har med en ærkekaffeelsker at gøre, men blot en storforbruger af kaffe, så er ovennævnte forslag dog udmærkede. De giver nemlig nem adgang til den næste kop af den varme, sorte drik.
Giv bønner i gave til den ægte kaffeelsker
Til den entusiastiske kaffeelsker skal der nogle helt andre bønner på kanden. For en kaffeelsker drikker kun RIGTIG kaffe. Kaffe brygget på kaffebønner, som han måske selv har ristet og malet, og som er brygget med omhu og kærlighed.
- Kaffebønner. Vælg specialkaffe – enten malet eller som hele bønner. Specialkaffe skal du købe i specialbutikker. De er lidt dyrere end Gevalia og andre kendte mærker i dagligvarebutikkerne, men det smages og duftes også. Gå evt. all in, og køb en pose Kopi Luwak-kaffe, som er en kaffebønne, der har været en tur igennem fordøjelsessystemet på en slags desmerdyr. Det er verdens dyreste kaffe, men den kan heldigvis købes i små portioner. Find inspiration her.
Udstyr til at den perfekte kaffe
Du kan også købe udstyr til at riste, kværne og brygge kaffen i. Noget der gør det ekstra spændende at tilberede kaffen og ekstra nydelsesfyldt at drikke den.
- Kaffebrygger. En kaffebrygger er en kaffekande og -tragt ud i ét, og som også kan bruges til at servere kaffen i. Husk at købe filtre med, da de gængse kaffefiltre ikke altid passer til. Find inspiration her.
- Kaffemølle eller-kværn. Der er ikke noget så velsmagende og velduftende som kaffe brygget på bønnerne, man selv lige har malet. Giv evt. en pose kaffebønner af speciel karakter med i gaven. Find inspiration her.
- Espresso- og baristaudstyr. Er kaffeelskeren også vild med espresso, så vil udstyr til denne gren af kaffebrygning være et hit. Er det lige i overkanten at gå efter espressomaskinen, så vælg en eksklusiv kaffestamper, et mælketermometer eller måske en skummekande. Find inspiration her.
Mere viden til kaffeelskeren
Selvom du har med en garvet kaffeelsker at gøre, så er endnu mere viden om hans elskede drik altid interessant.
- Bøger. Der findes et hav af bøger om kaffe. Både om kaffens historie, om hvordan man brygger den bedste kop kaffe og om de forskellige bønners kvaliteter. Find inspiration her.
- Kursus. Du kan også købe et kursus til din kaffeelskende ven. Der findes både kaffekurser og baristakurser, hvor der undervises i, hvordan kaffen brygges, og hvor der naturligvis også er smagsprøver. Kaffekurserne købes som gavekort, så kaffeelskeren selv kan booke sig ind, hvornår det passer ham at deltage. Find inspiration her.
Lidt godt til ganen
Du kan også give kaffeelskeren en tur i byen med dig. Det kan være en brunch – hvor der højst sandsynligt også serveres kaffe – en tår eftermiddagskaffe på en café, eller en fin middag, som afsluttes med en god kop kaffe.
Kaffepause
Er du stadig ikke helt sikker på, hvilken gave du skal give til en kaffeelsker, så kan du også se helt bort fra kaffen og give en gave, som overhovedet ikke har noget med kaffe at gøre.
Evt. kan du kigge efter inspiration på vores andre sider. Du kan f.eks. kigge under anledninger, hvis der er en speciel anledning til at give gaven. Eller gave til, hvis modtageren har en speciel relation til dig.