Gave til guldbryllup
50 år! Så længe har et guldbrudepar holdt hinanden ud – og dét skal da fejres med en god og betænksom guldbryllupsgave. Vi har samlet en række forslag til gaver til et guldbryllup, hvis du er helt tom for idéer. Hvilken gave du bør vælge, kommer selvfølgelig også an på parrets temperament og interesser, men listen hér skulle få dig godt i gang.
Det er efterhånden endnu mere sjældent end tidligere at se et par holde sammen så længe – hele 50 år – på godt og ondt. Derfor er det en dag, der fortjener en behørig fejring. Ligesom det er tilfældet med dagen for sølvbrylluppet, hvor parret har været gift i 25 år, fejres dagen normalt med morgensang- og musik samt æresport.
En æresport hører sig til
Dagen før dagen på guldbrylluppet – hvor alle familiemedlemmer, venner og bekendte samles tidligt om morgenen til morgensang – sættes en æresport op over parrets dør. I kan købe en færdiglavet eller lave én selv!
Den traditionelle æresport er enten firkantet eller buet, men I kan også sagtens gå en mere utraditionel og kreativ vej – for eksempel med en hjerteformet port som romantisk symbol på parrets stærke og holdbare kærlighed til hinanden.
Guldbryllup og gaver – det store spørgsmål
Musik skal der også til. Ofte akkompagneres morgensangen med hornmusik, der nok skal få turtelduerne hurtigt ud af fjerene – og derefter kan de morgenfriske ofte glæde sig til et større eller mindre morgenbord med morgenmad og forskellige drikke. Men nu kommer det svære: Hvad i alverden skal du give som guldbryllupsgave?
Giv en oplevelse som guldbryllupsgave
Giv en oplevelse! En oplevelsesgave er en oplagt mulighed for at give parret noget tid helt for sig selv og måske genfinde romantikken og kærligheden – hvis den nu skulle være lidt glemt i pligter og hverdag.
Hvis I er et par stykker eller mange som skal give en gave, kunne I slå jer sammen om en større gave som for eksempel et kroophold eller en spa-oplevelse. En sådan oplevelse kan vare fra få timer til én eller flere dage og med flere forskellige pakker og løsninger.
I kunne også vælge at give en rejse til en storby eller endda til fjerne himmelstrøg under sydens sol. Men løsningen kunne også være en lidt mere utraditionel oplevelse på vores hjemlige breddegrader. Det kunne for eksempel være en romantisk ballontur i en varmluftsballon, sporty oplevelser såsom en fisketur, en tur i en såkaldt vindtunnel (hvor kroppen kan flyve frit) eller måske en dag på hesteryg, hvis guldbrudeparret hører til blandt de aktive.
Find over 200 forskellige oplevelsesgaver her eller find inspiration til generelle bryllupsgaver her.
Sig det med blomster
Blomster glæder altid. De pynter, de dufter, de giver på sin vis en følelse af overdådighed og i særdeleshed fejring med stort F! Du kan nemt finde den perfekte buket online eller endda sammensætte helt din egen, hvis du har noget særligt i tankerne.
Blomster er også oplagt, hvis du ikke har mulighed for selv at komme om morgenen på selve dagen, men stadig gerne vil sende en hilsen og et tillykke. Du kan nemt bestille til levering til parrets adresse. Bestil blomster i god tid, men til levering på selve dagen – med mindre du ved, at de er ud at rejse.
Gaver der smager
En hyggelig middag i stearinlysets skær. Opmærksomme tjenere der fylder glasset med vand og vinglasset med de fineste vine. Mange små retter, nye smage, en holistisk nydelse. En romantisk gourmetmiddag kan være noget af en oplevelse, der kan blive siddende længe i kroppen. Det er samtidig også en oplagt mulighed for parret til endelig at få tid til at sætte sig ned og snakke sammen – uden pligter, deadlines eller en opvask, der venter bagefter.
Er parret eventyrlystne gourmander findes der også et hav af tilgængelige og interessante smagninger. Du kan finde alt fra chilismagninger til øl-, whiskey-, champagne-, chokolade- eller endda kaviarsmagninger. Gør dem til eksperter i tomat-varianter eller til kommende ‘hotdogmestre’ før sommerens grillaftener – det er helt sikkert kun fantasien, der sætter grænser.
Den praktiske og hjælpsomme gave
Da guldbrudeparret er jo ikke er helt unge mere, så findes der også en række produkter som kan hjælpe dem i hverdagen, som de ikke aner de mangler.
Mange ældre mennesker ved sjældent at der i dag findes praktiske hjælpemidler til rigtig mange hverdagsopgaver - og som kan være en stor hjælp for dem med nedsatte kropsfunktioner af den ene eller anden art.
Find gode hjælpemidler til ældre her - som sagtens kan være en god gave til et guldbryllup.
Gavekurve – en sikker gave
En velsammensat gavekurv kan skabe glæde i flere uger efter guldbrylluppet. Gavekurve har også den fordel, at de kan tilpasses både smag og pengepung i det uendelige. Du kan for eksempel fylde den med lækre delikatesser, fine chokolader, småkager og slik, spiritus og gode vine. Eller måske vælge mere længerevarende ting som små gadgets, spil og pynteting.
Det kan også være plejeprodukter af forskellig art. Eller en god blanding af det hele, der kommer hele vejen rundt! Kommer du til kort på kreativitet, kan du vælge en færdigpakket kurv, hvor der er tænkt over både indhold og udseende – klar til at give videre sammen med et håndskrevet kort.
Den stensikre løsning
Er du stadig ikke sikker? Har du ikke fået ahaoplevelsen til den perfekte gave til parret? Fortvivl ikke. Et gavekort er altid en rigtig god løsning, hvis du er i tvivl om en guldbryllupsgave. På den måde kan parret helt selv vælge og finde netop den gave, som de allerhelst vil have.
Vi ønsker mange gange tillykke til parret – samt held og lykke med gavejagten.