Gave til rejsegilde
Skal du til rejsegilde og er du i tvivl om hvad du bør medbringe, så kan du blive klogere i denne artikel. Du kan også få gode ideer til gaver til et rejsegilde.
Hvad er et rejsegilde?
Et rejsegilde er en gammel tradition, hvor bygherren samler håndværkere, arkitekter og andre implicerede i byggeriet til et arrangement, hvor der holdes taler og serveres øl og pølser.
Rejsegildet har egentlig til formål at hylde de personer der er implicerede i byggeriet og det er noget der afholdes på byggepladsen når murene står færdige og tagkonstruktionen er rejst.
I dag er det dog helt normalt at familie, venner og naboer også inviteres til rejsegildet. Især når det er mindre og private byggerier.
Hovedreglerne og traditionerne er dog stort set ens.
Det bør du huske til et rejsegilde
Hvis du er den der holder rejsegilde, så skal du ikke sørge for meget andet end øl og pølser til gæsterne. Hvis du har deltaget i byggeriet som håndværker, arkitekt eller specialist, så skal du også bare dukke op på dagen og nyde en øl og et gratis måltid.
Skal du til rejsegilde som nabo, ven eller familie, som ikke har deltaget i byggeriet, så er det helt normalt at have lidt med til håndværkerne og måske også lidt dem der holder rejsegildet.
Hvis du skal til rejsegilde i sønderjylland, så er det normalt at komme med en vimpel, med lidt mønter tapet på skaftet. Vimplerne sættes op på spærene eller lignende af tømrerne med flaget opad når der er penge på vimplen. Er der ingen penge på vimplen sættes vimplen op med flaget nedad.
Pengene på vimplerne går typisk til håndværkernes lærlinge.
Kommer du som gæst til rejsegildet uden noget realtion til byggeriet, så kan du vælge at have en lille gave med til dem der holder rejsegildet.
Det er sjældent de store gaver der gives til et rejsegilde, men det er god stil at have en lille ting med til omkring 100 - 300 kr. Det er ikke noget der forventes alle steder, men det bliver nok mere og mere normalt at have en lille gave med til et rejsegilde.
Ideer til gaver til et rejsegilde
Hvis du gerne vil finde en vejegnet gave til et rejsegilde, så kan du benytte en af følgende forslag.
- Gavekort til byggemarked: Når folk bygger om eller udvider deres hus, så får de ofte brug for ting de ikke regnede med hos byggemarkedet.
- Ting til haven: Når folk udvider deres bolig med forskellige byggeprojekter er der ofte efterfølgende brug for lidt finish. Planter, krukker og lignende kan derfor være en god gave til et rejsegilde. Find det her.
- Gavekurv: Det mest normale er dog nok at komme med en flaske vin, en ølgave eller en gavekurv.