Konfirmationsgaver
Det kan være svært at finde en god gave til konfirmanden, men vi vil alligevel forsøge at inspirere dig i denne artikel. Her får du derfor alle vores gode ideer til konfirmationsgaver samlet ét sted.
Konfirmationsgaver til piger og drenge
Find ideer til gode konfirmationsgaver til piger og drenge herunder.
Den kommende konfirmand er vokset op med gadgets, og du kan med stor sandsynlighed finde en god konfirmationsgave på en af landets bedste gadgetsshops.
Det kan både være sjove, praktiske og anvendelige gadgets.
De fleste konfirmanden bruger enormt meget tid på deres mobiltelefoner. De chatter, spiller spil og surfer på nettet. For de fleste unge er det deres vigtigste gadget!
Uanset om din teenager har haft mobiltelefon før, så kan den altid trænge til en opgradering. Det er i høj grad også et spørgsmål om at have en smart telefon, så en ny og flot mobiltelefon er en god konfirmationsgave.
De fleste unge piger og drenge er eventyrlystne og vil gerne opleve noget og gerne noget der udfordrer dem lidt.
Et gavekort til spændende oplevelser som klatring, flyvning, vilde aktiviteter på vandet og lignende kan derfor den perfekte gave til konfirmanden.
Teenagere vokser meget og cykler ofte en del, da de ikke har andre muligheder. Derfor er der mange der får en ny cykel i konfirmationsgave. Det er en praktisk og god gave til unge mennesker der cykler meget.
Det er en af de dyre gaver, så måske skal flere familiemedlemmer eller venner gå sammen om en konfirmationsgave af denne størrelse.
Der er mange unge mennesker der elsker at spille computer eller på konsol. Det er en livsstil for mange - og de kan faktisk blive ret gode til det. Nogle bliver så gode til det at det kan blive deres levevej.
For at få en optimal oplevelse skal udstyret være i orden, og det kan være en fin konfirmationsgave, hvis interessen ligger ved gaming. Du kan f.eks. overveje headsets, en gamer stol, mus, keyboard eller andet gaming udstyr.
Den kommende konfirmand har med stor sandsynlighed allerede et tv, men måske er det på tide med en opgradering til en større model med flere features.
Tv'et benyttes ikke kun til at se yndlingsprogrammerne på, men også til at tilkoble konsol og computer. Det er med garanti en god gave til konfirmanden.
Personlig hygiejne er noget der fylder mere og mere hos piger og drenge i konfirmationsalderen og både piger og drenge har en række produkter de bruger jævnligt - eller måske endda dagligt.
Find produkter til hårpleje, hudpleje, kropspleje, make-up, parfume og meget mere, som alt sammen egner sig godt til en konfirmationsgave.
Hvad må gaven til konfirmanden koste?
Konfirmander ønsker sig ofte meget dyre ting, da de som regel har en forventning om at modtage større pengebeløb eller dyre konfirmationsgaver.
De kender med garanti nogen der er blevet konfirmeret og har hørt hvad de har fået. Det sætter deres forventninger i vejret. Samtidig er deres konfirmation også en stor begivenhed i livet, og noget der kun sker én gang.
Hvor mange penge du skal bruge på konfirmationsgaver afhænger nok mest at din relation til konfirmanden - og om du er inviteret med til konfirmationen eller ej.
Naboer, venner og evt. familie der ikke er inviteret med til konfirmationen sender ofte en blomsterhilsen eller en lille konfirmationsgave. Her er et gavekort til den lokale biograf eller en mindre pengeseddel meget brugt.
Familie og venner der er inviteret med til festen bruger ofte mellem 200 - 500 kr. på en konfirmationsgave - pr. person. Er I en familie på 4, der skal til konfirmation, kan beløbet således svinge mellem 800 kroner og 2000 kroner sammenlagt.
Den nærmeste familie, som bedsteforældre og forældre bruger som regel mindst 500 kr. på en konfirmationsgave. Der findes også familier, der bruger endnu mere - fordi de gerne vil give konfirmanden dét, vedkommende ønsker sig. Andre familier forærer konfirmanden selve festen og lader gæsterne stå for gaverne. Som forældre har man nemlig mange til både fest og konfirmationstøj.
Er du stadig i tvivl om, hvor meget din konfirmationsgave skal koste, kan du researche lidt i omgangskredsen. Hvad gav familiemedlemmerne for til tidligere konfirmationer? Hvad har de planer om at give nu? Det kan føles rart at beløbet er nogenlunde afstemt, så man ikke skal spekulere over, om man gør sig selv eller andre forlegne.
Gå sammen om de dyreste konfirmationsgaver
Mange konfirmander har en ønskeseddel - og nogle af gaverne er uden tvivl over dit gavebudget, fordi de er ret dyre.
Man kan dog relativt hurtigt nå i mål med nogle af gaverne på listen, hvis man går sammen om at købe en af de ønskede konfirmationsgaver.
Der er flere måder at dele udgifterne på, men den mest almindelige er, at hver person bidrager med det samme beløb - på den måde har alle deltaget lige meget i gaven.
Der kan dog være situationer, hvor nogle deltagere ønsker at give for et mindre beløb end andre, eksempelvis med afsæt i relationen. Fætre og kusiner vil for eksempel ofte ikke bruge helt så store beløb på en konfirmationsgave som en af de personer, der stod fadder ved dåben.
Her kan man enten vælge at bruge ovenstående model og selv forære konfirmanden en kuvert med det resterende beløb ved siden af - eller tænke i andre baner. Det handler jo om, at den heldige konfirmand bliver glad for sin gave og ikke hvor meget, man selv har bidraget med. Det skal derfor udelukkende være for jeres egen skyld, I holder styr på et eventuelt gaveregnskab indbyrdes.
Har du brug for flere gaveforslag til konfirmanden?
Så har vi også andre artikler her på siden.
Vil du gerne finde konkrete gaveideer til den kvindelige konfirmand, så tjek denne artikel med over 50 gaveideer til hende. Skal du finde en konfirmationsgave til en dreng, så tjek vores guide med gaveideer til ham lige her.
Du kan også tage afsæt i konfirmandens interesser, når du skal finde den perfekte gave. Måske er konfirmanden hestepige? Fodboldinteresseret? Vild med computerspil?
Du kan finde gaveidéer til alle typer ved hjælp af menuen i toppen.