Gave til campist

Du får større glæde ved at give end at modtage! Siges det. Men hvis du har prøvet at komme med en gave, du med det samme kunne se, ikke vakte den store begejstring, så er det altså så som så med glæden fra begge sider. Derfor glædes vi over her på siden at give dig gaveidéer, der er målrettet modtageren. Herunder får du idéer til den ultimative gave til en campist.

Hvis man er campist, så elsker man det frie liv. En campist vil ikke holdes tilbage af hotelværelsets fire vægge, men vil ud at ligge i telt eller campingvogn. Der er så forskel på campister. For nogle skal det helst være så primitivt som muligt – back to nature – for andre er det næsten en fireværelses lejlighed på hjul med køkken og bad, der bliver brugt til campingturene.

Campingudstyr

Uanset hvilken type campist, der er tale om, så skal der udstyr til, når man camperer. Jo mere primitiv campingformen er, jo mindre skal udstyret fylde. Du har med garanti lagt mærke til, om din ven eller familiemedlem har en luksuscampingvogn stående i indkørslen, eller om der hænger et telt til tørre over tørresnoren, når ferien er slut.

  • Køkkenudstyr – Både den primitive og den avancerede campist skal bruge køkkenudstyr. Til den primitive campist kan du få alt fra sammenklappelige kopper over foldbare vaskebaljer til kedler, der kan slås sammen. Til luksuscampisten kan du udfolde dig lidt mere og vælge et middagssæt af et naturmateriale – f.eks. bambus – som fylder noget mere, da det indeholder både tallerkner, skåle og kopper, som fylder, hvad de nu fylder.
  • Teltudstyr – En anden gaveidé er udstyr til teltet. Til den primitive kan det f.eks. være læsejl eller ekstra pløkker, og til luksuscampisten gardiner til forteltet eller en måtte.

Find campingudstyr lige her.

Oplevelsesgaver til campisten

Ved du ikke, hvad der mangles af udstyr i campistens samling, så skulle du måske hellere kaste dig ud i noget andet – f.eks. en oplevelse, som campisten kan tage med sig på ferie, hvor end det nu måtte være.

  • Middag – Du går aldrig galt i byen med mad. Selvom campister sædvanligvis selv laver mad i campingvognens luksuskøkken eller over primussen eller bålet, så kan man da altid tage en friaften og forkæle sig selv med en luksusmiddag givet af en glad giver – dig. Find inspiration her.
  • Besøg – Hvis du ved, hvor campisten skal hen næste gang, han/hun skal på tur, så find et museum, en begivenhed eller en anden oplevelse, som er i dette område. Det kan være en fisketur på Øresund, et besøg i det gamle Horsens statsfængsel eller lignende afhængig af hvor turen går hen. Find flere fede oplevelsesgaver her.

Fotoudstyr

Tidligere ville en rulle film eller fire have været en rigtig god gaveidé, men eftersom de fleste i dag tager billeder med deres smartphone eller et digitalt kamera, så er det nok ikke lige sagen. Men du kan sagtens give en gave, så campisten kan forevige sine minder.

  • Selfiestang – Der holdes ikke mange ferier uden en selfie – eller 500. En selfiestang gør det nemmere at få et pænt udsnit med af omgivelserne. Find inspiration her.
  • Blitz – Selvom der indbygget blitz i smartphonen, kan billedet godt blive dårligt i mørke omgivelser. Det kan en ekstern blitz til smartphonen rette op på, så campisten kan tage gode billeder til campingpladsens bålfest. Find inspiration her.

Find flere gode gaver til hende her eller til ham her.