Anderledes gaver

Det er nemt at komme med en buket blomster, en gavekurv eller et gavekort, og bevares, det er da garanteret en gave, der vil blive værdsat, men det er da unægteligt sjovere at komme med en helt anderledes gave, end den de andre kommer med. Har du bestemt dig for at komme med en anderledes gave, så finder du inspirationen lige her!

En anderledes gave behøver ikke at være ubrugelig. Hvis du kommer med en anderledes gave, som rent faktisk indeholder lige præcis den ting, som modtageren har gået og ønsket sig næsten hele livet bare uden at vide det selv, så har du gjort det ultimative gavekøb.

Den anderledes gave til kontoret

Hvis modtageren af din gave opholder sig meget på kontoret – på arbejdspladsen eller hjemme – så sidder han eller hun garanteret med snuden i skærmen det meste af tiden, travlt optaget. Her er brug for lidt hjælp til at rive sig løs – bare et kort øjeblik.

  • Musemåtte – Der findes et utal af musemåtter i handlen. Sjove – f.eks.med håndledsstøtte formet som en barm – ergonomisk korrekte, selvlysende og musemåtter, der kan andet end at være musemåtter – f.eks. være lommeregner – eller musemåtter med print – Star Wars, et persisk tæppe – eller med en anderledes form – som et æble (Apple), som en mus osv. Vælg én der passer til personens interesser eller personlighed. Synes du ikke, den er kostbar nok, så kom en skrivebordsstøvsuger til musemåtten oven i gaven ja, den findes! Find seriøse musemåtter her og sjove musemåtter her.
  • Sportsarmbånd – Det behøver ikke være skæg og ballade, selvom det er en anderledes gave. Er man travlt optaget, kan man glemme selv de mest basale ting. Et sportsarmbånd minder om, hvornår det er tid til at drikke, hvornår man har siddet stille for længe, hvornår man skal til møde osv. En uvurderlig, men anderledes gave til den travlt optagede mand eller kvinde. Find inspiration her.

En anderledes gave til hjemmet

Er du inviteret hjem til venner eller familie og skal give en vært-/værtindegave, så er det oplagt at komme med en potteplante eller en buket, men det kunne også være noget helt andet og anderledes.

  • Blomster – Sig det med blomster! Ved du, at værten/værtinden bestemt ikke har grønne fingre, så køb en kaktus eller sukkulent. Der findes mange forskellige, og en del af dem er endda gavmilde med blomster. Fælles for dem er, at de ikke behøver særligt gunstige forhold for at overleve. Er du svigermor til modtageren, kan du jo komme med ’svigermors skarpe tunge’. Find inspiration til blomstergaver her.
  • Vinskjuler – Hvis modtageren af din gave er glad for vin, så køb en 3 liters vin og kom den i en skjuler beregnet til bag-in-boks-vine. De findes i mange udformninger lige fra smukke krukker til bøger. Vinen kan drikkes, og skjuleren kan genbruges. Find flere vingaver her.

Anderledes oplevelser

Oplevelser er altid en god gave. Næsten ligegyldigt hvilken oplevelse det handler om. Du kan se alle vores oplevelsesgaver et andet sted her på siden. Herunder kommer nogle af de lidt anderledes oplevelsesgaver.

  • Rumrejse – En tur ud i rummet må siges at høre til de lidt mere specielle oplevelser at få i gave. Om ikke andet så på grund af prisen. Det kræver en vis helbredsmæssig tilstand, men sikke en gave at få.
  • Latterevent – Trænger modtageren af din gave til et godt grin, så send ham eller hende af sted på latterevent – det er specielt, men det er sjovt.
  • Cowboy for en dag – Det er altid sjovt at være en anden, end den man er. Elsker den, som du skal købe gave til, at se westerns, så vil det at blive cowboy for en dag være en helt speciel og anderledes oplevelse.

Find ovenstående og mange flere oplevelsesgaver her.

Anderledes gaver til ham

Anderledes gaver til ham, kan nemt være gaven til manden, der har alt, men det betyder jo ikke, at han ikke skal have noget.

  • Golf – Alle mænd elsker golf – eller næsten alle. Alle mænd bruger lang tid på toilettet – eller næsten alle. Hvorfor ikke slå det sammen. Giv ham en toiletmåtte, der fungerer som et minigolfsæt. Find toilet golf her.
  • Kølebrønd - De fleste mænd elsker en god og kold øl. Giv ham en smart kølebrønd der kan holde øl kolde i græsplænen. Læs mere her.
  • Karaffel – Er manden, du kender glad for whisky – eller en anden drik – så skænk ham en karaffel. En anderledes karaffel. Én som har facon som en granat, et zombiehoved eller en penis f.eks. Find inspiration her.

Find de ”almindelige” gaver til ham her.

Anderledes gaver til hende

Er det en kvinde, der skal begaves, og du har modtaget en ønskeseddel, så kan du tweake ønskerne, så de blevet opfyldt, men på en anderledes måde end forventet.

  • Hjemmesko – Ønsker fruen sig et par lune tøfler til hjemmebrug, så køb et par med et anderledes udseende. De findes med alt fra elefanter over emojis til hobbitfødder. Find inspiration her.
  • Smykker – Er det smykker, der står på ønskesedlen, så køb hende et smykke, du ved, hun vil elske, og kom det i en Himitsu-Bako (en japansk æske, der kræver, at man klikker/trækker/skubber bestemte steder, før den kan åbnes). Æsken kan bruges som smykkeskrin efterfølgende. Find inspiration til gode smykkegaver her.

Du kan også finde mere ”almindelige”, men gode gaver til hende her på sitet.