Gave til gravid

Graviditet er en gave i sig selv, men det er også en begivenhed, der skal fejres med en gave til den gravide. Og måske også til den kommende farmand og nærmeste famillie. Men hvad skal du finde på? Mange kommer med ting til den ufødte baby – tøj, legetøj, pusleting osv. Men bør mor og far ikke også forkæles? Herunder finder du inspiration til, hvilke gaver du kan give til den gravide og hendes nærmeste.

Når der ventes en lille ny i familien, er det jo ikke kun babyen, det er nyt for. Det er nyt for alle i familien – mor, far, søskende, bedsteforældre, tanter, onkler osv. Hvad er du til den lille ny? Er du moster, farmor eller far? For hvad du skal give i gave til den vordende mor, afhænger også af, hvor tæt du er på hende.

Gave til gravid kæreste eller kone

Er du så heldig at være den vordende far, der vil fortælle din kæreste eller kone, at du værdsætter hende og elsker hende – især nu, hvor hun er gravid, så kommer her nogle forslag til, hvad du kan give hende.

  • Erotiske gaver – Når man er gravid, kan man godt føle sig lidt mindre attraktiv end ellers. Giv hende noget smukt, erotisk lingeri. Sørg for det passer i størrelsen, ellers bliver der ballade.
  • Photoshoot – Lad graviditeten blive foreviget ved en photoshoot. Vil hun ikke, kan gaven gemmes til baby skal have taget sine første billeder – og det vil mor med garanti gerne være med til. Køb et gavekort til en photoshoot, så hun selv kan vælge datoen.
  • SmykkerSmykker falder altid i god jord hos kvinder. Vælg enten et, der signalerer kærlighed fra dig til hende, eller ét af de mange smykker, der kan viderebygges med barnets/børnenes navne.
  • Gyngestol – Ved du, at din kæreste glæder sig til at sidde og vugge den lille baby i armene, så vil hun med garanti elske at få en gyngestol. Og den kan hun sagtens få glæde af også, når baby er blevet til en tumling. Der er ikke noget så beroligende som de duvende bevægelser.

Gaven fra bedste veninden

Har du en veninde, der venter sig, eller er du mor, svigermor, søster eller svigerinde, så kan du med fordel give den gravide et wellness-besøg. Der findes en masse forskellige, hvor der også indgår massage til gravide.

Hvis du er på rigtig god fod med den gravide, kan du vælge et spa-ophold for to, hvor I så begge to kan hygge jer og slappe af. Ellers kan du selvfølgelig også vælge at lade hende tage den vordende far med.

Ventetøj er også en dejlig gave at få fra en veninden, som kender den gravides tøjsmag. Men træd alligevel varsomt – tag hende evt. med i byen, og køb det sammen med hende. Så kan hun også prøve det, inden det bliver købt.

Andre gode gaver til den gravide

Der findes selvfølgelig mange andre gaver, du kan give den gravide, hvad end du er kæreste, veninde, familie, kollega eller nabo. Herunder får du vores bud på perfekte gaver til gravide.

  • Graviditets-/ammepude – Jo tættere på fødslen hun er, jo mere besværet kan hun blive af den store mave, vand i kroppen, bækkenbundsløsning osv. Her vil en graviditetspude være en stor hjælp. Giver du hende en kombineret graviditet-/ammepude, kan hun efter fødslen bruge puden, når hun ammer, så både hun og baby sidder i en god stilling.
  • Varme sutsko – Det kan godt blive lidt fodkoldt, når man er gravid. Et par lækre sutsko lige til at smutte i med god plads – hvis fødderne skulle være hævede – er en perfekt gave til et par trætte fødder. Der er trods alt lidt mere at bære rundt på for dem i denne tid.
  • Kvalmestillende midler – Graviditet kan tit medføre kvalme – i hvert fald i starten af graviditeten. Giv hende en kurv med frisk ingefær, bananer, mandler, havregryn, kiks, knækbrød, danskvand. Alt sammen ”naturlige” ting, der kan dulme kvalmen.
  • Gourmetkursus – Gravide kan godt få en ubændig trang til is, chokolade, kager eller lignende under graviditeten. Giv hende et gourmetkursus, hvor hun selv kan lære at lave macarons, flødeboller, hotdogs eller lignende. Men husk, at alkohol er no go.
  • BøgerBøger er altid et hit. Gider hun ikke læse bøger om graviditet og børneopdragelse (og hvilken vordende mor gør ikke det?), kan du vælge skønlitteratur, kogebøger, kunstbøger, eller hvad der nu interesserer hende.
  • DIY-projekter – Er hun en rigtigt gør-det-selv-pige, så køb materialer til et spændende projekt, der kan få tiden til at flyve af sted. Det kan være garn til en trøje eller sparkedragt til baby. Det kan være stof til sengetøjet til baby. Eller hvis hun ikke er så ferm en gør-det-selv-uro, der kan hænge over puslepladsen eller vuggen. Sådan en kræver kun, at hun kan betjene en limstift.
  • Parfume- og kemikaliefri skønheds- og plejeprodukter – Gravide (især førstegangsfødende) går tit meget op i, hvad de udsætter baby i maven for, også gennem sæbe, hårshampoo, cremer, øjenskygge, rouge, læbestifter osv. Det er dyrt, så det vil med garanti være en kærkommen gave.
  • Gavekort til forretninger med babyudstyr og -møbler – Mange kommer med babytøj og -legetøj, når den gravide skal have en gave. Det bliver der også brug for. Men ofte får hun så meget af den samme størrelse eller slags, at hun slet ikke når at få det brugt, før baby er vokset fra det. Giv hende i stedet et gavekort, så hun selv kan vælge mellem tøjstørrelser, sutteflasker og ammeindlæg. Ligeledes vil et gavekort til børnemøbler blive en stor hjælp, når børne-/babyværelset skal indrettes. Find en oversigt over gode webshops der tilbyder gavekort her.

Mangler du stadig inspiration, kan du altid købe en gave, som hun vil få brug for som nybagt mor. Hvis du skal på barselsbesøg, så kan du finde ideer til gode barselsgaver lige her.

Gaver til de nærmeste

Hvis du også vil give far en gave, og den skal signalere, ”du bliver snart far”, så vil en T-shirt med et sjovt far-barn-tryk på være en god idé. Eller du kan give ham gaver, der er velegnet til den nybagte far.

Baby i maven, skal måske begaves ved samme lejlighed. Her er det ofte mor og far, der får glæde af gaven, men dåbsgaver, barselsgaver eller gaver til babyshower vil være perfekte.

Og hvad med søskende? Bliver man storebror eller -søster, skal man da også have en lykønskningsgave. Find en gave i vores udvalg af gaver til børn.

Til bedste- og oldeforældre vil ”Fortæl nu”-bøgerne være perfekte. Der findes en til hver af de forskellige titler. Det er bøger, hvor farmor, morfar, oldemor osv. kan give sine erindringer fra sin barndom videre til barne-/oldebarnet. Når bogen er udfyldt, foræres den til barnet.

God gavejagt!